Sjældent syn: Daniel Radcliffe har kæresten med på den røde løber
Hele verden lærte ham at kende som troldmandslærlingen Harry Potter, men i virkeligheden er det faktisk ikke meget, vi ved om Daniel Radcliffes privatliv.
Derfor overraskede den 32-årige skuespiller, da han mandag gik på den røde til premieren på sin nye film "The Lost City" – med sig havde han nemlig kæresten Erin Darke.
Parret viser sig ifølge Daily Mail sjældent offentligt sammen, så derfor blev det da også bemærket, at de troppede op med hinanden under armen.
Artiklen fortsætter under billedet

Nok har de dannet par i ti år, men det er sjældent, man ser dem sammen. Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix
Radcliffe mødte sin 37-årige kæreste, da de sammen indspillede "Kill Your Darlings" tilbage i 2012, men det var først i 2014, de bekræftede deres forhold.
"The Lost City" har dansk premiere den 19. marts, og udover Daniel Radcliffe står stjerner som Sandra Bullock, Channing Tatum og Brad Pitt på rollelisten.