Kendte23 timer siden

Sissal trodsede skuffelsen: Festede hele natten

En slutplacering som nummer 23 skulle ikke holde Sissal fra at have en kæmpe Eurovision-efterfest. Energibomben fortæller til SE og HØR, at hun knap nok har sovet i nat
SE og HØR mødte Sissal efter sejren i det danske melodi grand prix. Se interviewet her!

LÆS OGSÅ: SISSAL RØVET TIL EUROVISION

Hvad der lignede - og nok også var - en stor fiasko blev fejret som en sejr.

Sissal og Danmark endte på den skuffende 23. plads til Eurovision, men det betød ikke, at det færøske energibundt drak en gravøl for så at gå under dynen.

Næ nej. Den 30-årige sanger var på mission, og hun formåede at gøre Basel usikker hele natten, det fortæller hun til SE og HØR.

- Jeg har det helt okay, lyder det fra Sissal.

"Helt okay" er nok en vurderingssag, for det danske Eurovision-håb har tømmermænd. Det blev i hvert fald ikke til meget søvn i nat.

Sissal
Trods Eurovision-skuffelsen formåede Sissal at have en fest natten til søndag.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

- Jeg har sovet i en time, så skal lige samle nogle timer på rejsen hjem, indrømmer Sissal over telefonen.

Festen så da også ud til at være ganske vild.

På sin Instagram-profil delte Sissal flittigt billeder og videoer til langt ud på natten, og der blev skålet i champagne og andre våde varer.

Især fik Sissal festet, drukket, skålet, krammet og danset med aftenens helt store vinder, østrigske JJ.

Han lod sågar sin danske konkurrent posere med Eurovision-trofæet under den våde nattefest.

Sponsoreret indhold