Kendte4. juni 2025

Sissal bestormet efter Eurovision: Bombarderet med tissemænd

Point fik Sissal ikke mange af i Eurovision-finalen, men til gengæld har hun fuld plade i tissemænd i sin indbakke
Mændene er vilde med Sissal, og det kan de slet ikke holde tilbage, så Eurovision-stjernes indbakke er fyldt med uønskede dick-pics. Video: Lars H. Laursen/Journalist: Nicklas Lagerstorf

LÆS OGSÅ: DANSK REALITYPAR FLYTTER FRA HINANDEN

Seerne væltede ikke just Sissal med stemmer, da hun for et par uger siden repræsenterede Danmark til Eurovision. Men efter sangfesten er den færøske skønhed blevet bestormet på en lidt anden måde.

- Der er gang i den!, sagde "Hallucination"-sangeren til SE og HØR, da vi i går mødte hende på den røde løber til premiere på filmen "Smukkere".

Er der også gang i din indbakke?

- Ja, det er der, men sådan er det vel at blive eksponeret, svarede Sissal.

Det er dog ikke just henvendelser, som Grand Prix-darlingen er begejstret over at få.

Sissal
Sissals indbakke ligner efterhånden et stort penisgalleri.
 Foto: Hanne Juul

- Problemet er, at der er nogle, som kun læser overskrifter og ser ikke, hvad artiklen går ud på. De ser overskriften, og så får jeg billeder af tissemænd, lød det fra Sissal.

Hendes indbakke bugner af mænd, som sender billeder af deres nedre dele, og det skal Sissal altså ikke bede om.

- Det er noget, man ikke er vant til. Jeg svarer ikke, slog hun fast.

Dog er der også andet end tissemænd, som havner i Sissals indbakke. Der lander også mænd, som er interesseret i at date den færøske Eurovision-stjerne.

- Der er virkelig mange seriøse tilbud også, men jeg er ikke interesseret. Jeg tænker ikke over det, slet ikke endnu. Jeg er lige kommet ud af et langt forhold, så det er slet ikke der, jeg er, sagde Sissal.

Se hele interviewet i videoen øverst i artiklen!

Sponsoreret indhold