Annonce
Kendte11 timer siden

Sir Cliff Richard ramt af kræft: Heldigvis opdaget tidligt

Den ikoniske britiske sanger har været i behandling i et års tid nu
Sir Cliff Richard er stadig i gang, selvom dåbsattesten siger 85 år. 
Sir Cliff Richard er stadig i gang, selvom dåbsattesten siger 85 år.
 Foto: Carl De Souza/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Frygter at få demens: Hørelsen er et stort problem

85-årige Sir Cliff Richard er blevet ramt af prostatakræft.

Det fortæller han ifølge Sky News i et interview med "Good Morning Britain".

I interviewet fortæller han, at han skulle til at turnere i blandt andet Australien og New Zeeland, da pladeselskabet bad ham om at få lavet et helbredstjek inden.

De ville sikre sig, at han var rask, inden de kylede en passe penge efter en omfangsrig turné.

Og det viste sig at være en god idé.

- De fandt ud af, at jeg havde prostatakræft, men det heldige var, at det blev opdaget ret tidligt, og at det ikke havde spredt sig til knogler eller lignende, fortæller han.

Han har nu været i behandling i godt et år, og kræften er heldigvis, som det ser ud lige nu, væk.

Nu råder han andre mænd til at blive testet.

85-årige Sir Cliff Richard er en af storbritanniens bedst sælgende artister nogensinde.

Han slog sit navn fast allerede i 1950'erne, og trods den fremskredne alder er han stadig i gang i dag.

Han blev slået til ridder i 1995.

Annonce

Sponsoreret indhold