
Singlesilden Zindy Laursen: Sulten efter mænd

LÆS OGSÅ: Zindy Laursen udsat for partnervold: Nu taler hun ud
Gimme gimme gimme a man after midnight!
Mon ikke Zindy Laursen har sunget ABBA-hittet en gang eller to i sin snart 30 år lange karriere?
Ellers synger hun den i al fald nu.
For mandejagten er gået ind for singlesanglærken, som har været ledig på markedet i to år.
- Jeg er single and ready to mingle! Nu kommer sommeren, så nu skal jeg finde mig en sød mand, tænker jeg. Det, synes jeg, jeg er ved at være klar til, lød det med rabalder fra Zindy, 54, da SE og HØR mødte hende forleden.
- Jeg ved ikke, om jeg skal på dating-apps – you tell me?, spurgte hun SE og HØRs udsendte, som på egen regning dog ikke helt var klar på at anbefale diverse online-træfpunkter.

- Nej, jeg tror også, det sker rent organisk – men nu synes jeg, det er på tide at have én at kramme med om natten, erkendte 90’er-hitmageren, som stadig udgiver masser af musik på bl.a. Spotify.
Søndag i fosterstilling
Denne sommer turer hun rundt med Vi elsker-karavanen, som den forgangne lørdag blev skudt i gang i Espelunden i Rødovre.
Men dagen efter lørdag venter jo en søndag – og den kan af og til være hård omgang for singlefolket.
- Man kan godt savne én at putte sin ind til – jeg har det især på søndagene. Der ligger man lidt i fosterstilling og ser Netflix – og spørger: Hvor er han?!
Her kan SE og Hør kun stemme i – og apropos stemme: Under Vi elsker-turnéen er Zindys stemme svøbt i Cut’n’Move-hitsene fra dengang far var ung.
Måske findes sangsildens nye ”farmand” ude blandt publikum …
