Kendte11. november 2020

Sinéad O'Connor på afvænning

Sangerinden Sinéad O'Connor har valgt at tjekke ind på et afvænningscenter for få hjælp til sit stofmisbrug
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega588625_012.jpg
 Foto: MEGA

Et afhængighedsproblem og psykiske traumer har fået den 53-årige Sinéad O'Connor til at tjekke ind på et afvænningscenter.

På Twitter afslører "Nothing Compares 2 U"-sangerinden, at de sidste mange år har været særdeles hårde for hende.

- Jeg har haft seks meget traumatiske år, og dette år var enden på det, men nu starter forbedringen. I år mistede jeg en, jeg elsker, og det har påvirket mig så meget, at jeg kortvarigt blev afhængig af et andet stof end hash, skriver hun.

- Jeg voksede op med en del traumer og misbrug. Så kom jeg direkte ind i musikbranchen. Og lærte aldrig, hvordan man lever et normalt liv. Tog aldrig tiden til at hele ordentligt. Var heller ikke klar, tilføjer hun.

Sinéad O'Connor har tidligere talt åbent om sin hårde opvækst, og hvordan det har påvirket hende som voksen.

I 2017 medvirkede hun i et afsnit af talkshowet "Dr. Phil", hvor hun blandt andet fortalte om seksuel, emotionelt og fysisk misbrug, hun af sin mor blev udsat for som barn.

- Hvis jeg tager den her tid til at hele, vil jeg være klar til at turnere resten af mit liv. Hvis jeg ikke gør det, vil jeg ikke kunne det. Hvis I vidste noget om de seks år, jeg har haft, ville I vide, hvad jeg taler om. Og jeg vil forklare det helt tydeligt i 2022, lover hun.

I samme omgang afslører hun, at hun planlægger at udgive et "røvsparkende" album i den nærmeste fremtid. Derudover er der også en biografi på vej fra hende, som forventes at lande i boghandlere i juni 2021.

Sponsoreret indhold