Kendte 22. juni

Sindssyg drukleg: Bjerrehuus brændemærkede sønnen

Oliver Bjerrehuus’ bagkatalog af sindssyge stunts er enormt. Og sønnike er endnu en gang et af ofrene
Oscar og Oliver Bjerrehuus

Oscar Bjerrehuus afslører, at hans far brændemærkede ham til en fest i sommerhuset i Tisvilde.

Foto: Dan Mariegaard

Det har ikke altid været lige nemt at være søn af Oliver Bjerrehuus.

I DR-serien ”Mere voksen end Bjerrehuus” fik hele nationen et lille indblik i livet hjemme hos Oliver og Oscar, hvor sidstnævnte, som titlen indikerer, ofte var mere moden end sin far, som ofte vækkede sin søn med morgenfester på hverdage, hvor Oscar skulle op i skole. 

I sæson to er Oscar dog kommet efter det og giver lidt mere los, efter han er blevet single – og det gælder altså ikke kun på damefronten.

For sammen med en stigende alkoholpromille kommer altså også skøre indfald – og dem fristes man jo grundet historien til at tro, at Oscar nok har arvet fra farmand.

Da Danmark i 2020 var ramt af coronanedlukning, drog far og søn op i familiens sommerhus i Tisvilde, og her gik det vildt for sig med druk og dårlige beslutninger.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det fortæller Oscar Bjerrehuus, som er dagens gæst i 24Syv-programmet Tsunami. Her bliver den 22-årige model spurgt til det dummeste han nogensinde har gjort.

- Jeg har fået et brændemærke på balden. Det var ikke særlig klogt. Det var i Tisvilde under corona. Vi sad et par mennesker – nogle venner og syntes det var lidt sjovt at være fulde og sådan noget. Og så gik der bare lidt konkurrence i at brænde hinanden med ting. Med samtykke, slår han fast.

Din første tanke er måske, at det var cigaretter, de brugte til at efterlade de permanente spor, men det var meget større.

- Det var shotglas, vi varmede op med en lighter, forklarer den flotte dj, som jo er søn af Danmarks vel nok største spradebasse.

- For det ikke skal være løgn, var det faktisk min far, der gjorde det, fortæller han.

Bjerrehuus-sønnen trækker på opfordring bukserne ned i studiet og viser sit kuglerunde og ret store ar frem til værterne Chano Jørgensen og Sebastian Peebles, som reagerer med et voldsomt brøl.

- Hold da kæft, det er da ikke et shotglas, det der, udbryder den ene, mens den anden mener, det må være et vinglas, der har efterladt det gigantiske ar.

Arret på den ene balde er med andre ord af anseelig størrelse.

- Du skal jo tænke på, at det hæver op og sådan noget. Det er ikke den fedeste beslutning at tage medgiver Oscar, som fik lov også at brændemærke sin far til gengæld.

- Men han havde alle mulige vilde måder at lave brændemærker på, fortæller han. Til ingens store overraskelse.

Sponsoreret indhold