Kendte3. september 2025

Simon Stenspil giver status efter ny øjenoperation: Frygter ny operation

Øjenoperationen i torsdags gik som sådan godt, men sidenhen er der kommet nye tegn på infektion i øjet, og det betyder, at skuespilleren skal til en ny kontrol onsdag
Skuespiller Simon Stenspil blev opereret i øjet i sidste uge. Nu deler han nyt om helbredet.
Skuespiller Simon Stenspil blev opereret i øjet i sidste uge. Nu deler han nyt om helbredet.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Dansk tv-vært i vildt vægttab

I sidste uge delte Simon Stenspil trist nyt.

Her vågnede han op med en skygge på det ene øje og endte med at få konstateret nethindeløsning på højre øje.

Med andre ord skulle han opereres hurtigst muligt, og fik allerede en tid dagen efter.

Nu giver han en status på, hvordan operationen er gået.

Det sker i et opslag på Instagram.

- Operationen i torsdags gik godt, men fredag morgen fik jeg kvalme, kastede op og måtte tilbage på hospitalet med forhøjet tryk i øjet.

- Med ekstra medicin og flere øjendråber i bagagen blev jeg sendt hjem igen, med beskeden om at ligge stille i en uge i mørke, med hovedet eleveret døgnet rundt og med forbud mod al skærm og læsning.

Simon Stenspil forklarer, at det er grunden til, at han endnu ikke har haft mulighed for at svare på de mange søde beskeder, han har modtaget.

Derfor har han også fået hjælp af partneren, Anna Stokholm, til at skrive opslaget.

Tirsdag var den tidligere ”Vild med dans”-vinder igen på hospitalet til kontrol, men her fik han også en uventet besked.

- Trykket var heldigvis faldet men desværre så de tegn på infektion i øjet. Hvis det er tilfældet, kræver det en helt ny operation, hvilket jeg slet ikke kan overskue, så derfor endnu en kontrol tid i morgen, skriver han og opfordrer sine følgere til at krydse fingre.

Sponsoreret indhold