Simon Lennet og Caroline Zirpel køber kæmpevilla til 17 millioner

Han er kendt for at være en af initiativtagerne og hovederne bag en stor del af Københavns byliv.
Og nu også for at have smidt intet mindre end 17 festmillioner afsted til en lækker bolig på Frederiksberg.
Der er selvfølgelig tale om Simon Lennet - som har købt herligheden sammen med sin kæreste, Caroline Zirpel.
Det viser et dugfriskt udtræk fra tinglysningen.
Boligen er 230 kvadratmeter stor, har syv værelser og blev bygget tilbage i 1987 - og den blev solgt til en mindre rabat.
For prisen lå egentlig på 17.750.000 kroner, men parret gav kun 17 ligeud.
Simon Lennet har et hav af virksomheder bag sig, som i klart størstedelen af tilfældene har noget med natklubber i København at gøre - og som alle andre sunde virksomheder, har han tjent rigtig fint på det.
I hans holdingselskab LENNET HOLDING ApS er der tæt på 4,2 millioner på kistebunden i seneste regnskab, hvilket er en smule højere end de 3,8 millioner, der var året forinden.
Han er lige nu også aktiv i virksomheden GL24, som han har med sin navnebror Simon Frank.