Annonce
Kendte9 timer siden

Simon Kvamm giver opsang til musikbranchen

Da den tidligere ”X Factor”-dommer fredag aften skulle præsentere de nominerede til P3 talentet, skete det i vanlig Kvamm-stil med stikpiller og gode råd
Simon Kvamm er ikke bleg for at sige sin mening. Heller ikke, hvis det involverer en løftet pegefingre til de danske pladeselskaber.
Simon Kvamm er ikke bleg for at sige sin mening. Heller ikke, hvis det involverer en løftet pegefingre til de danske pladeselskaber.
 Foto: Gregers Overvad
Annonce

LÆS OGSÅ: Katherine Diez på rød løber: Stor mystik om kærligheden

DR Koncerthuset var fredag aften fyldt op med toppen af dansk popmusik, da P3 Guld blev afholdt.

Her kiggede også den tidligere vært og prisvinder Simon Kvamm forbi, for at præsentere de nominerede til P3 Talent-prisen.

”Hugorm”-forsangeren nøjedes dog ikke med blot at nævne de fem nominerede.

I stedet kastede han sig ud i tale om, hvad de unge kunstnere bør søge – og hvad de pænt bør afslå.

- Talentet selv har et ansvar for at sige nej. Nej, til i hvert fald nogle af de mange realityprogrammer, der gerne vil lege med dem. Ingen af os har lyst til at lære jer at kende igennem ”Forræder”, lød det fra Kvamm, mens grinene bredte sig i salen.

Annonce

Den 50-årige musiker fandt også tid til at kigge indad og komme med en opsang til branchen og den ældre generation, hvis ansvar det er at hjælpe talenterne.

- Det går simpelhent ikke, at man tager et talent ind, udgiver en sang, der performer utilfredsstillende, og så ryger talentet ud igen på røv og albuer. Det går ikke.

- Os, der har været i musikbranchen i længere tid, vi har et ansvar for at være gode kolleger.

Annonce

- Lad os giv de nye grund til at tro, vi vil dem det godt. At de ikke behøver at slå andre, for at komme frem. At de ikke behøver at komme med paraderne oppe.

Det er ikke første gang, at Simon Kvamm formår at løfte øjenbrynene i DR Koncerthuset.

I 2012 hev han en stor joint frem og pulsede løs på scenen, da han selv havde værtsrollen.

Vinderen af P3 Talent-prisen 2025 blev Mille, der blandt andet har hittet med ”Kendt mig en uge”, ”Drikker med mig selv” og ”Hør det før”.

Se hele P3 Guld-showet her.

Annonce

Sponsoreret indhold