Kendte27. december 2021

Simon Kjær ikke klar til at gå i detaljer: - Det er meget personligt

Den danske landsholdsanfører Simon Kjær er ikke klar til at sætte ord på de tanker, der gik gennem hovedet på ham, da Christian Eriksen faldt om med hjertestop
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210617-181524-3-1920x1280we.jpg
 Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix

Et vildt år lakker mod enden for det danske herrelandshold i fodbold, hvor specielt en episode vil blive talt om og husket i rigtig lang tid.

Da Christian Eriksen faldt om med hjertestop i et udsolgt Parken og for øjnene af verden under Danmarks første kamp mod Finland til sommerens EM-slutrunde.

Episoden har sat sig i rigtig mange danskeres bevidsthed, og det er en hændelse, som nogle danske landsholdsspillere stadig bearbejder.

Ikke klar til at gå i detaljer

Den danske landsholdsanfører og nære ven til Eriksen, Simon Kjær, er en af dem, der stadig bearbejder den traumatiske oplevelse.

Det fortæller han i DR-dokumentaren ’Landsholdet bag kulissen’, der ser tilbage på sommerens EM-slutrunde.

- Det er meget personligt. Jeg er ikke selv klar til at gå i detaljer om, hvad jeg føler, og hvilke tanker og billeder jeg har i mit hoved. Der er jeg ikke endnu. Det er stadig noget, der er friskt, og som man bearbejder. I hvert fald for mig personligt, siger den 32-årige landsholdsanfører, der er tydeligt påvirket, da samtalen falder på episoden.

Danmark nåede som bekendt helt frem til semifinalen, hvor landsholdet blev slået ud af England i den forlængede spilletid. Ifølge Simon Kjær kunne holdet kun rejse sig og håndtere episoden på grund af det sammenhold landsholdstruppen har.

Skulle aldrig have spillet færdig

Simon Kjær fortæller, hvis han kunne lave noget om, så skulle de aldrig nogensinde have spillet kampen mod Finland færdig. Spillerne skulle i stedet have sat sig i bussen og kørt hjem til hotellet. Resultatet var ligegyldigt.

https://imgix.seoghoer.dk/20210617-112530-1-1920x1279we.jpg
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Da spillerne vendte tilbage til banen for at spille kamopen mod Finland færdig samlede samtlige danske spillere og trænere sig i en rundkreds. Foto: Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Thomas Delaney fortæller, at han spillerne blev sat i en position med et umuligt valg, om kampene skal færdigspilles på aftenen eller dagen efter. Han kalder det et valg mellem pest eller kolera, hvor spillerne, uanset hvad de valgte, ville være dybt påvirket.

Kampen endte med at blive færdigspillet samme aften.

- Det skulle bare overstås. Det var fuldstændig ligegyldigt, hvad der skete. Jeg havde faktisk helt glemt, at Pierre (Emile Højbjerg red.) brændte et straffe. Jeg kan ikke engang huske, at vi havde et straffe. Normalt vil man jo gå og ærgre sig og tænke at man havde chancen. Jeg var ligeglad, siger Thomas Delaney, der fortæller, at hans tanker kun var på Christian Eriksen, og hvordan han havde det.

Besøgte kammeraterne

Da Christian Eriksen blev udskrevet fra Rigshospitalet, besøgte han sine landsholdskammerater i Helsingør, og det blev en opmuntring for landsholdet.

Det var de positive meldinger om Christian Eriksens tilstand, der kunne få landsholdet videre. Simon Kjær fortæller, hvis de ikke havde snakket med Eriksen efter, så havde de aldrig spillet videre til slutrunden.

Sponsoreret indhold