Kendte30. marts 2022

Simon Jul afslører: Fuld kammerat kørte 17-årig ihjel

Simon Jul vidnede mod kammeraten i retten
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-36919.jpg
 Foto: Aller Media

- Jeg har vidnet mod en af min kammerater, som har kørt en ung pige ihjel i en brandet.

Sådan lyder det fra tv-værten Simon Jul i det seneste afsnit af "Sara & Monopolet".

Her medvirker 44-årige Simon Jul sammen med skuespilleren Søren Malling og tv-værten Ibi Støving, da de får et dilemma fra en gut, som ikke ved, hvordan han skal håndtere, at hans bedste ven ofte kører fuld hjem fra byen.

I den forbindelse afslører Simon Jul, at han som 20-årig stod i et lignende dilemma, der endte fatalt.

KNALDEDE VEN EN PÅ LÅGET

Ifølge Simon Jul bad han dengang sin kammerat om at stoppe med at køre bil påvirket.

På et tidspunkt bliver han faktisk så rasende på kammeraten over det, at de to kommer op og slås.

- Jeg knalder ham en på låget på fulde gardiner, og så snakker vi ikke sammen mere, men han fortsætter med at køre fuld hjem, siger Simon Jul og fortæller videre, at hans ven efterfølgende lagde san an mod ham for vold.

Et halvt år senere går det dog helt galt.

17-ÅRIG DØR PÅ STEDET

Her kører kammeraten atter engang fuld hjem fra byen og kommer til at køre ind i en ung 17-årig pige, der er på vej til bageren.

- Jeg bliver inddraget i sagen, fordi jeg er tiltalt i voldssagen, siger Simon Jul i programmet og fortsætter:

- Min kammerat tror, jeg vil redde ham, og jeg er ikke en fucking snitch (sladrehank, red.), men der sad en familie, som havde mistet deres 17-årige datter, bare fordi han kørte stiv hjem og nærmest halvsovende kørte over i den anden side og vejen, hvor han slog hende ihjel på stedet.

Ifølge Simon Jul så han sin ven i øjnene i retten og fortalte, at han var bevidst om, at vennen ofte kørte fuld hjem fra byen.

Simon Jul fortæller ikke, hvilken straf hans kammerat fik for at slå den unge pige ihjel, men han fortæller, at han 15 år efter ulykken modtog et opkald fra vennen, som gerne ville undskylde.

- Det ville han, fordi hans egen datter lige var fyldt 17 år den dag, siger Simon Jul.

Hør hele "Sara og Monopolet"-programmet her.

Sponsoreret indhold