Kendte16. august 2020

Simon Cowell tæt på at blive lam efter voldsomt styrt: Sådan har han det nu

Det er ikke meget mere end en uge siden, at den 60-årige ”X Factor”-dommer brækkede ryggen hele tre steder efter et voldsomt styrt på sin nye elcykel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/simon_cowell_2.jpg
 (Foto: MEGA)

Selv om den garvede tv-dommer var ualmindelig heldig, da han i sidste uge brækkede ryggen, fordi han skulle testkøre sin nye, hurtige elcykel, betyder det således ikke, at alt er fryd og gammen for den 60-årige brite.

Simon Cowell var nemlig blot få centimeter fra at blive lam i forbindelse med styrtet, hvor han fik brud på hele tre ryghvirvler.

Og det er således også derfor, at Cowell i disse dage kæmper en gedigen kamp for at komme til hægterne.

Ifølge en ven får Cowell tiden til at gå med at se film og ligge på langs.

Det skriver People.

Men faktisk er fremtidsudsigterne for den garvede musikmogul slet ikke så ringe:

- Han har arbejdet en smule i denne uge, men han ved også, at han er nødt til at give ryggen tid til hele ordentligt efter operationen, fortæller vennen angiveligt til mediet med reference til den knap seks timer lange operation, Simon Cowell var igennem efter styrtet.

Kun få dage efter det voldsomme uheld var Cowell atter på benene. Og det er han således stadig:

- Han er i stand til at gå ret meget – og meget hurtigere end eksperterne havde forventet efter den type operation, forklarer vennen og understreger desuden, at det er et tegn på, at helingen går godt.

Straks efter styrtet sidste weekend blev Simon Cowell hastet på hospitalet. Han blev opereret lørdag aften – og operationen forløb eftersignende godt.

På nuværende tidspunkt er det vanskeligt at vurdere, om Cowell får varige men efter cykelstyrtet. Men fordi rygsøjlen ikke er beskadiget, tyder alt på, at han undgår at skulle sidde i kørestol.

Sponsoreret indhold