Kendte28. september 2020

Simon Cowell frygtede, han var lam efter ulykke

Musikmogulet Simon Cowell frygtede, at han havde mistet førligheden efter den voldsomme ulykke, han var involveret i tilbage i august
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

60-årige Simon Cowell frygtede, at hans liv for altid var ændret, efter han i august måned styrtede på sin cykel.

Styrtet kostede den britiske musikmogul en brækket ryg og seks timer på operationsbordet – og efterfølgende frygtede Simon Cowell, at han havde mistet førligheden.

Det fortæller hans tidligere kæreste til mediet Entertainment Daily.

Ekskæresten Sinitta – der datede Simon Cowell tilbage i 1980’erne, men stadig er venner med ham i dag – fortæller, at hun blev meget rystet og chokeret, da hun hørte om Simon Cowells ulykke.

- Det var meget skræmmende at få at vide, også at han var så langt væk, og på grund af nedlukningen kunne jeg ikke bare hoppe på et fly og komme og se ham, det var meget hårdt, fortæller Sinitta til mediet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/simon_cowell_3.jpg
 (Foto: MEGA)

Simon Cowell brækkede ryggen 8. august. Foto: MEGA

I interviewet afslører Sinitta, at det går fremad med Simon Cowell – men at han selv frygtede, at han var blevet lam efter ulykken.

- Han har taget nogle skridt, så han har forsikret sig selv om, at han ikke er lammet. Men han får brug for tid til at komme sig, fortæller hun videre.

Simon Cowells uhyggelige ulykke fandt sted 8. august, da han styrtede på sin 120.000 kroner dyre el-cykel i gårdhaven ved sit hjem i Malibu, Californien.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/cowell.jpg
 (Foto: MEGA)

Simon Cowell på sin cykel. Foto: MEGA

Efterfølgende gennemgik han en seks timer lang operation i ryggen.

I kølvandet på ulykken måtte Simon Cowell aflyse sin deltagelse i de afsluttende optagelser af ”Britain’s Got Talent”.

Ulykken skete en måned efter, Simon Cowell underskrev en aftale med Sony Music Entertainment, der giver ham over alle internationale versioner af ”X Factor” og ”Got Talent”-programmerne.

I dag bliver ”X Factor” vist i hele 130 lande, mens ”Got Talent”-konceptet er solgt til 76 markeder.

Sponsoreret indhold