Kendte30. marts 2022

Simon Bennebjerg indrømmer: Nerver uden på jakkesættet

Det unge skuespillerstjernefrø ligner sin karakter fra DR-hittet – i al fald er de begge ambitiøse og nervøse
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Han er Birgitte Nyborgs højre hånd.

Den nyansatte ministersekretær Oliver Hjorth, der har viet hele sit liv til at opnå drømmejobbet som embedsmand i Udenrigsministeriet.

Og for Simon Bennebjerg, som er skuespilleren inde i Oliver Hjorth, er rollen i den nye sæson af “Borgen” også et drømmejob.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/simon_3.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Simon Bennebjerg, 32, føler sig meget heldig med sin skuespillerkarriere – lige nu som ministersekretær Oliver Hjorth i “Borgen”.
– Jeg har været en “lykkens pamjulefis”, og jeg har fået lov til at arbejde med virkelig fede ting, siger han. (Foto: Martin Høien)

– Det har været overvældende, for jeg var rigtig vild med “Borgen”. Jeg vidste, at det ville blive kæmpestort, siger Simon Bennebjerg til SE og HØR.

Den 32-årige skuespiller, som er født i Vanløse, er en lysende stjerne på den danske teater- og filmscene.

Han fik sit gennembrud sidste år i rollen som Thorkild Bjørnvig i filmen “Pagten”, efter han havde taget Det Kgl. Teater med storm bl.a. i rollen som Mozart i stykket “Amadeus”.

Hjertet i galop

Men nøjagtigt som sin rolle i “Borgen” arbejder Simon hårdt og får let hjertebanken, når han skal præstere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/simon_3.jpg
 (Foto: DR)

Simon havde høj puls, da han første gang mødte Sidse Babett Knudsen, 53, alias Birgitte Nyborg.
– Der var nerver på. Du har første scene, og det er sammen med Sidse Babett Knudsen. I skal mødes på hendes kontor, og hun skal råbe ad dig.
Jeg var helt klart bange for at blive starstruck, men jeg synes egentlig, jeg klarede det ret godt.
Måske var jeg lidt pinlig. For ikke at være overvældet underspillede jeg, hvor stort det var at møde hende, fortæller Simon Bennebjerg i Billed-Bladet.
Heldigvis endte han med at have rigtig god kemi med Babett Knudsen. (Foto: DR)

– Vi er ens på den måde, at vi begge er ambitiøse og nervøse, siger Simon med et smil og uddyber:

– Jeg helt klart meget nervøs – ligesom Oliver er, men jeg er ikke bange for at fejle på den måde, som han er.

Oliver er bange for at fejle og miste den chance, han har fået så tidligt i sit liv, fortæller Simon.

På andre områder er Simon helt anderledes end sin meget boglige “Borgen”-karakter.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/simon_2_0.jpg
 (Foto: DR)

Oliver Hjorth i DR-serien er hele tiden under et særligt pres og har en stejl læringskurve.
Privat har skuespilleren Simon sin helt egen måde at håndtere hektiske perioder i sit liv.
– Når jeg har travlt, så gamer jeg rigtig meget, fortæller han. (Foto: DR)

– Jeg ville aldrig kunne gå på Københavns Universitet. Eller det ville jeg godt kunne, men så skulle jeg virkelig skrive af efter andre.

Det gik ikke så fedt for mig i gymnasiet, afslører Simon, som tydeligvis er landet på den helt rette hylde i den kreative og kunstneriske verden.

Genkendt i boksen

Da Simon blev uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i 2016, blev han hurtigt fastansat på Det Kgl. Teater.

Men efter flere år med fødderne solidt plantet på scenebrædderne, er han nu mere fri til at prøve andet arbejde af.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/simon_1_0.png
 (Foto: SF Studios / Det Danske Filminstitut)

I Bille August-filmen “Pagten” fra i fjor spiller Simon Bennebjerg den unge digter, Thorkild Bjørnvig, som kommer tæt på Karen Blixen, spillet af Birthe Neumann, 74. (Foto: SF Studios / Det Danske Filminstitut)

– Jeg vil gerne lave mere film og tv, og det er svært at få til at passe med en fastansættelse på teatret, hvor man spiller om aftenen og øver om dagen, fortæller han.

På teatret har Bennebjerg holdt sig rimelig anonym, men efter han brillerede i Karen Blixen-filmen “Pagten”, ved mange danskere, hvem Simon er.

Den fremadstormende skuespiller blev eksempelvis spottet af en seer, da han fik en covid-19-test.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/simon_4.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Ved årets Robert-prisuddeling vandt han Bedste mandlige hovedrolle for sin præstation i “Pagten”. (Foto: Dan Mariegaard)

– Jeg har været rigtig bange og nervøs for den eksponering og over, hvordan det ville påvirke mig.

Men det har ikke ændret noget i mit liv. Der er en poder, der har genkendt mig – det er det hele, ler Simon.

Sponsoreret indhold