Kendte14. december 2021

Simi Jan involveret i voldsom trafikulykke i Afghanistan

TV 2-korrespondenten afslører, at hun for et par dage siden var involveret i et voldsomt bilsammenstød
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Som korrespondent i Afghanistan lurerne farerne alle steder, og det fik Simi Jan for et par dage siden at føle.

På sin Facebook-profil afslører den 42-årige journalist, at hun har været involveret i en alvorlig trafikulykke i Helmand.

- Jeg nåede at se den modkørende bil i høj fart. Mit skrig druknede i braget, indleder hun et længere Facebook-opslag, der omhandler ulykken.

Krigsreporteren beretter, at hun normalt ikke bruger sikkerhedssele i Afghanistan, men lige præcis den dag havde hun spændt den.

Da sammenstødet indtraf, fortæller Simi Jan, at hun kune havde én ting i tankerne:

- Endelig fik jeg trukket mig ud af bilen. Med min mobiltelefon med optagelser. Alt andet var ligegyldigt. De optagelser var vigtige historier. Om børn, der sulter. Børn, der bliver solgt af deres forældre. Underernærede børn på hospitalet. Om mennesker, der lever under Taliban-styret. Om ødelæggelserne efter den tyve år lange krig. Og alle de søde mennesker, jeg havde mødt på min rejse rundt i landet.

Simi Jan fortæller, at ingen i hendes egen bil eller den modkørende kom alvorligt til skade.

Hun afslutter med at fortælle, at hun og resten af selskabet blev reddet, da "flere talibankrigere kom os til undsætning".

Du kan læse Simi Jans opslag herunder:

Sponsoreret indhold