Kendte5. april 2023

Silas Holst ude af "Grease" efter skade

Silas Holst bliver erstattet af en af de andre medvirkende
Silas Holst er ude af "Grease" det næste stykke tid.
Silas Holst er ude af "Grease" det næste stykke tid.
 Foto: Martin Høien

Hvis man drømmer om at se Silas Holst som Danny Zuko i forestillingen "Grease" det næste stykke tid, så kommer man til at gå forgæves.

"Vild med dans"-stjernen er nemlig blevet skadet, skriver B.T.

- Silas fik en fibersprængning lørdag aften under finalenummeret på "Grease The Musical". Det har holdt ham ude af forestillingen siden da, fortæller forestillingens producent, Jesper Winge Leisner fra One and Only Musicals.

Silas Holst er blevet erstattet af en af de andre medvirkende i musicalen.

Christian Collenburg, der spiller Doody fra Danny Zukos slæng, T-Birds, tager i stedet rollen som leder af banden.

Jesper Winge regner med, at Silas Holst kun er ude for en kort bemærkning. Han forventer, at den populære danser senest er tilbage, når showet rykker til Jylland den 12. april.

Sponsoreret indhold