Kendte29. marts 2023

Silas Holst springer ud som DR-vært

Danseren og skuespilleren har scoret sig et nyt job som vært på DR Lyd
Silas Holst er blevet vært på den nye podcast "100% Kærlighed"
Silas Holst er blevet vært på den nye podcast "100% Kærlighed"
 Foto: Ritzau Scanpix

Silas Holst er især kendt for at svinge sine stænger i danse-programmet "Vild med dans".

Men nu har den 39-årige danser varmet stemmebåndet op, da han er blevet vært på den nye podcast "100% Kærlighed".

Det afslører Silas Holst på sin Instagram-profil.

- And just like that... sprang jeg ud som podcast-vært, skriver han i opslaget.

Her afslører Silas Holst samtidig, hvad podcasten skal handle om.

- Alt det musik jeg skammede mig over at høre som teenager, men som jeg som voksen hører på fuld drøn for nedrullede vinduer! Alt det bløde dejlige pop musik som boybands, Enrique, Madonna, Helmig om meget mere.

Ifølge podcastbeskrivelsen får lytterne "hjertekram" af Silas Holst og de helt store følelser at føle "til tonerne af den bedste flødepop".

Du kan høre det første afsnit lige her.

Sponsoreret indhold