Kendte 5. august

Silas Holst afslører: Sådan bliver brylluppet

Musicalstjernen og hans Nicolai ønskede et uhøjtideligt bryllup, men så blandede børnene sig.
Silas Holst

Fra i morgen er 39-årige Silas Holst igen en gift mand.

(Foto: Lars H. Laursen)

Der har længe været styr på detaljerne til morgendagens bryllup mellem Silas Holst, 39, og Nicolai Schwartz, 36.

For de var rørende enige om det meste. Blandt andet at gå i en stor bue uden om kirken og i stedet lade sig vie under åben himmel af en giftefoged.

De var også enige om, at kærlighedsfesten skulle være uhøjtidelig. Men så blandede datteren Maggie My og sønnen Bob Jones sig i forberedelserne, og så tog festen pludselig lidt en mere højtidelig drejning.

- Min datter har set i en film, at der var en, der gik og kastede rosenblade. Og det ville hun rigtig gerne, og så tænkte jeg, at så er det sådan et bryllup, vi skal have, fortalte Silas til SE og HØR i foråret under et interview i forbindelse med hans hovedrolle i musicalen "Kinky Boots" på Det Ny Teater.

Også Bob Jones er kommet på rollelisten som brudesvend på den store dag.

- Min søn havde så set i en tegnefilm, at man bar ringe på en blå velourpude. Det var egentlig ikke sådan, jeg havde forestillet mig, at vores vielse skulle være, men hvis det er det, de vil, så skal jeg love dig for, at vi skal have hvide rosenblade og en blå velourpude, sagde han dengang.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det bliver et brag af en fest, og Silas har glædet sig vanvittigt siden foråret.

- Vi har inviteret 130. Det stak lidt af på et tidspunkt. Vi kender så mange fede mennesker, som vi godt gad have med. Og så tænkte vi også, at der sikkert også en nogen, der ikke kan komme. Så nu har vi bare inviteret alle dem, vi gerne vil have med.

06.08.2022 bliver Silas Holst og Nicolai Schwartz' bryllupsdato. I morgen siger de ja til hinanden ved et kæmpe bryllup.

Foto: Hanne Juul

Gommen og gommen har været på tur rundt i landet for at finde de perfekte naturskønne omgivelser, der skal danne rammen om deres uforglemmelige dag.

- Vi kiggede på tre locations, hvor det her faktisk var tredjevalget, men da vi så det rigtigt, tænkte vi: ”Det er præcis her, det skal være”, fortalte Silas i foråret og fortsatte:

- Det var ikke så pompøst, som vi lidt var kommet til at køre det op til at være. Og nu er vi havnet et sted, der superhyggeligt og megafedt, og der er afslappet samtidig.

Og netop den afslappede stemning er vigtig for det kommende ægtepar.

- Det gør, at vi begge to lidt bedre kan være i det. Det skal bare lugte langt væk af nattefest og håndbajer, så ville jeg være lykkelig, lød det dengang fra Silas.

Nicolai og Silas har dannet par siden begyndelsen af 2018. I morgen bliver de gift

Sponsoreret indhold