Kendte23. oktober 2023

Sigurd Barrett 25-års jubilæum: Musikgeniet med bjørnen prioriterer familien

Sigurd Barrett har i 25 år glædet børn med sin kunst, mens han opdragede syv børn selv, selvom hans karriere kræver tid. Et bryllup med Heidrun er nu på vej, mens familielivet prioriteres højt
Der var high five til de spændte børn, der mødte op i Imperial i København til premieren på Sigurd Barrets biografkoncert, som spiller over hele landet.
Der var high five til de spændte børn, der mødte op i Imperial i København til premieren på Sigurd Barrets biografkoncert, som spiller over hele landet.
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Har haft samme oplevelser som Onkel Reje

Små børn har sværmet rundt om Sigurd de sidste 25 år.

Hjemmet i Valby har huset syv børn, og samtidig har han optrådt i hele landet med bjørnen Bjørn.

– Mit ældste barn er 28 år, og den yngste er to år, siger Sigurd Barrett, 56.

Flokken består af Jens Konrad, 28, Olga, 25, Dagmar, 23, Magda, 20, Elli, 17, Ronja på fire og Maria på to år. De to yngste har han med sin forlovede, Heidrun, 32.

Rollen som far har kørt sideløbende med karrieren som hele Danmarks Sigurd. I år fejrer han 25-års jubilæum med en biografkoncert med Bjørnen Bjørn, og her er der både blevet plads til hans store og små børn på rollelisten.

– Jeg tester tingene af på mine børn, men de er også inspiration for mig, for hvis de gør noget, tænker jeg indimellem: ”Det kan der godt komme en historie ud af”, forklarer Sigurd.

Her er Sigurd med sine store børn, Jens Konrad, 28, Olga, 25, Dagmar, 23, Magda, 20, Elli, 17, for nogle år siden.
Her er Sigurd med sine store børn, Jens Konrad, 28, Olga, 25, Dagmar, 23, Magda, 20, Elli, 17, for nogle år siden.
 Privatfoto

At optræde for børn ser Sigurd, som en stor ære, og det er en vigtig del af hans liv.

– Livet kan hurtigt blive for kedeligt, når vi hele tiden skal tjekke e-Boks, gøre rent og tage opvask.

– De ting skal selvfølgelig ordnes, men det er også fedt at lege imens, både når vi er sammen med vores børn, men også med venner og i parforhold, siger Sigurd.

Bryllup i vente

Det er efterhånden mange år siden, at Sigurd friede til Heidrun, 32, men så kom der to børn og corona.

– Vi havde planlagt et bryllup på Færøerne, men så havde Heidrun termin den dag, vi skulle have været gift, så vi udskød brylluppet, fortæller Sigurd, der her er med Heidrun og deres to børn Ronja på fire og Maria på to år.

Brylluppet skal stadig stå, men lige nu er de ved at finde fodfæste i familielivet med to små børn.

– Heidrun har også travlt med Symfoniorkestret, så lige nu har vi nok at gøre med at få hverdagen til at virke. Et bryllup skal ikke være noget, man haster igennem. Det skal være noget, man har ro til, og som bliver til en god og dejlig begivenhed, siger Sigurd, som ikke tør sætte en dato på.

Bus var barndomshjem

Som far til syv børn, ved han dog også, at det ikke altid kan være sådan i en familie.

– Nærvær og tid er det bedste, man kan give sine børn. Jeg er ikke altid god til det som far. Men jeg har nogle kneb, lyder det fra Sigurd.

Et af knebene har været at tage børnene med rundt i landet, når han skulle optræde.

De faldt i søvn på bagsædet af minibussen, og der var en barnepige med, der kunne passe børnene, mens Sigurd stod på scenen. Det har givet hans arvinger et væld af gode minder.

– En af mine døtre sagde på et tidspunkt: Far, du må ikke sælge minibussen, det er vores barndomshjem”, kommer det med et stort grin fra entertaineren.

Bjørnen Bjørn er Sigurds egen tøjbamse fra hans barndom: – Jeg passer godt på den originale, og så har jeg nogle kopier med, når vi er ude og optræde, forklarer Sigurd, som fik Bjørn da hans forældre vandt et lotteri, hvor han var hovedgevinsten.
Bjørnen Bjørn er Sigurds egen tøjbamse fra hans barndom: – Jeg passer godt på den originale, og så har jeg nogle kopier med, når vi er ude og optræde, forklarer Sigurd, som fik Bjørn da hans forældre vandt et lotteri, hvor han var hovedgevinsten.
 Foto: Thomas Skjold

Tid med børnene

De sidste 25 år har han spillet cirka 200 koncerter om året. Det betyder også, at han er meget bevidst om, at prioritere familielivet, når han er hjemme.

– Det kan være svært for mig, for hvis jeg er i gang med at skrive en bog, så bliver jeg grebet af det, men jeg ved også, at når børnene bliver hentet klokken 15, så er det deres tid, og så må bogen vente.

I villaen i Valby bor han med Heidrun og de to små børn, mens de fem store er fløjet fra reden.

– Jeg vil ikke være en far, der altid arbejder og aldrig er hjemme, men jeg gider heller ikke være en far, der har stiftet en ny familie og fået små børn og derfor ikke har tid til de store, siger Sigurd, der hvert år tager på en voksen-børne-ferie med sine store børn.

Når Sigurd ser tilbage på årene, der er gået, er det mødet med publikum, som betyder mest: – Jeg mig så heldig, at folk stadig gider at høre på mig. Det gør mig taknemmelig og rørt at tænke på den kærlighed, jeg møder, siger Sigurd, der her er til sit nyeste påfund en 25-års jubilæums biografkoncert for børn.
Når Sigurd ser tilbage på årene, der er gået, er det mødet med publikum, som betyder mest: – Jeg mig så heldig, at folk stadig gider at høre på mig. Det gør mig taknemmelig og rørt at tænke på den kærlighed, jeg møder, siger Sigurd, der her er til sit nyeste påfund en 25-års jubilæums biografkoncert for børn.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Stolt og beæret

For 25 år siden havde Sigurd ikke forestillet sig, at det skulle ende sådan her.

– Det begyndte i DR med ”Sigurds Bjørnetime” for 25 år siden.

– Der blev jeg landskendt på ingen tid, og så kom jeg med i ”Hit med sangen”, siger stjernen, der var medvært på fire DR-programmer, inden han fik set sig om.

Sådan fortsatte det i et årti, indtil DR opfandt Ramasjang.

Cirka samtidig spurgte en præst om Sigurd var interesseret i at skrive en børnebibel, og det blev startskuddet på en mere seriøs tid som forfatter.

Bøger og optrædener er gået rent ind hos publikum i 25 år, og Sigurd nyder, når han hører om hvordan børn er opkaldt efter ham, eller om nogen der er begyndt til violin på grund af ham.

– Jeg tager med glæde 25 år mere. Jeg går aldrig ind og lirer noget af.

– Det skal være med hjertet, og det falder mig ikke svært, for jeg bliver glad, hver gang jeg går på scenen.

Sponsoreret indhold