Kendte19. februar 2020

Signe Vadgaard raser: - Rend mig!

Fodbold-værten Signe Vadgaard er blevet godt og grundigt rasende over en mail fra en mand, som mener, at der er for mange kvinder i tv-dækningen af fodbold. Signe har dog en klar besked til den utilfredse mandsling
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/em-vaerter_praesenteres_tsl_20200128_0048.jpg
 Foto: Thomas Laursen

En noget utilfreds og blåøjet mand har sendt en klagemail afsted, som tv-værten Signe Vadgaard ikke giver meget for.

På sin Instagram-profil har den fodboldkyndige tv-vært delt et screenshot af mailen, som primært har til formål at kritisere kvinder, som arbejder med at dække fodbold på tv.

- Der er et problem med jeres CL (Champions League red.) studie. Pernille Harder er med i studiet. Kvinder skal ikke dække herrefodbold, og kvindefodbold skal afskaffes, indleder afsenderen, som har underskrevet mailen med navnet Christoffer, sin besked.

Vi har tilladt os at rette den betydelige mængde af stavefejl og andre småting, som der er mailen, så det blev lettere at forstå. Han fortsætter med at være på krigsstien gennem resten af mailen.

Du kan læse den her:

Artiklen fortsætter under opslaget...

Heldigvis virker det ikke til, at Signe Vadgaard lader sig gå på af, hvad en mandsling som denne Christoffer mener om, at kvinder dækker fodbold på tv.

- Hej Christoffer. Nu kan jeg ikke tale på den gode Pernille Harders vegne; men herfra én af de andre kvinder der TILLADER sig at dække herrefodbold skal der lyde et kæmpe stort; REND MIG, udbryder Signe og fortsætter sit skriv:

- Ha’ en dejlig onsdag med masser af CL, som du forhåbentlig overlever selvom nogle af mine kvindelige kollegaer skulle ha’ en finger med i spillet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/pernille_harder.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Foruden at være en verdensstjerne på fodboldbanen, så arbejder Pernille Harder også som ekspert på TV3+, når kanalen sender Champions Leagu (Foto: Thomas Laursen)

Man kan håbe - men ikke forvente - at denne Christoffer tænker sig bedre om, inden han næste gang sender en ubegrundet sviner afsted.

I hvert fald kan han glæde sig til at se meget mere til Signe Vadgaard og Pernille Harder, når de begge skal være med til at dække EM-slutrunden i fodbold for Viasat.

https://imgix.seoghoer.dk/em-vaerter_praesenteres_tsl_20200128_0054.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Foruden Signe Vadgaard og Pernille Harder er danskerne også så heldige, at både Camilla Martin og Luna Christofi skal dække sommeren EM-slutrunde (Foto: Thomas Laursen)

Sponsoreret indhold