Kendte18. juni 2020

Signe Vadgaard er gravid

Tv-vært Signe Vadgaard afslører, at hun venter sit første barn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/em-vaerter_praesenteres_tsl_20200128_0048_0.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Fodboldværten Signe Vadgaard venter barn med konen Cathrine Gjørtsvang Vadgaard.

Det afslører parret i dag på Signes Instagram-profil.

- Jeg vil godt medgive, at jeg har været noget sløv på Instagram de sidste... mange måneder. Men jeg har en ret god undskyldning, synes jeg selv, skriver Signe.

Artiklen fortsætter efter billedet...

- Jeg har haft travlt med at gro et menneske. At komme hertil har - som for så mange andre par - været et langt projekt på flere år, der nu endelig ser ud til at lykkes. Det er vi skide hamrende lykkelige over, og vi glæder os ustyrligt meget til at byde det lille ny menneske velkommen til oktober

Parret har været gift siden september 2018, hvor de sagde ja til hinanden i Fodboldfabrikken i Odense.

Signe, der er tv-vært hos TV 3 Sport og tidligere har været morgenvært på P3, sænkede for nyligt prisen på deres fælles drømmebolig på Amager. Den 115 kvadratmeter store lejlighed med tilhørende have er til salg for solide 6.148.000 kroner.

Parret flyttede ind i lejligheden i juni 2017, men har siden da forelsket sig i en ny bolig uden for København, hvor de snart kan påbegynde livet som småbørnsforældre.

Sponsoreret indhold