Sidste date inden det sker: Føder om 2 minutter

(Foto: Mikael Rieck)

Kjoledesigner for de kendte og kæmpe navn på den danske modescene, Søren Le Schmidt og hans kæreste Nikoline Skaarup var søndag på deres allersidste date, inden de får småfolk i hjemmet.

Parret havde taget turen til Odense, for at overvære Reumert-prisuddelingen, hvor Søren have designet værternes kjoler. Og her viste Nikoline sin meget store og flotte mave frem. 

- Hvor lang tid er der til du skal føde? 

- 2 minutter!, udbrød Nikoline og Søren i munden på hinanden. 

Artiklen fortsætter under billedet...

Højgravide Nikoline strålede med den røde løber søndag aften. Foto: Mikael Rieck

- Vi havde talt om, at det kunne være, vi måtte smutte i pausen, men jeg tror vi bliver. Der er jo et stykke vej hjem til København. Det er sidste date, inden der kommer to mere, fortalte Søren Le Schmidt til SE og HØR.

Det er tvillingedrenge, som Søren og Nikoline venter, og parret er helt klar til familieforøgelsen. 

- Vi har ikke ”hospitalstasken” med her til Fyn, men den står klar derhjemme, sagde Nikoline.

Artiklen fortsætter under billedet...

Maven er bestemt ikke til at overse, men den indeholder også to små vidundere. Foto: Mikael Rieck

- Jeg tror vi er ret klar. Så klar som vi kan blive. Vi glæder os, og vi har styr på børneværelse, fortalte Søren. 

Parret har fundet ud af, hvad deres tvillingedrenge skal hedde, men navnene vil de gerne holde for sig selv lidt endnu.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close