Kendte17. maj 2022

Sidney Lees ekskæreste Kia: Han ville ud af rollen

Til slut var det ikke sjovt at være Sidney Lee mere, fortæller ekskæresten Kia Soni Gramkow Fisher
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-52805_preview.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Det er ti år siden, Kia Soni Gramkow Fisher og Sidney Lee gik fra hinanden, men alligevel har parret holdt kontakten i alle årene.

– Der var en stor forskel på, hvordan han var på TV, og hvordan har var privat. Han var faktisk en meget stille og rolig mand, der godt kunne lide at hygge, fortæller Kia til SE og HØR.

– Tv-Sidney var mest af alt en karakter. Han spillede lidt mere dum og pyntede mere på sit udseende, og i privaten var han meget mere nede på jorden.

Talte i telefon

Sidst eksparret snakkede sammen var i august sidste år, hvor Sidney ringede til Kia. De to så ikke meget til hinanden, fordi Kia er flyttet til Jylland og har stiftet familie, men sommetider talte de i telefon.

– Han ringede til mig og var meget ked af det. Det gjorde han ofte, når han følte tingene gik lidt op i en spids. Han var træt af, han ikke følte, han kunne bryde ud af sin rolle som Sidney, fortæller Kia og fortsætter:

– Han ville gerne komme og besøge mig, men det var et problem, at uanset hvor han var, så ville folk genkende ham, så han kunne ikke undgå at blive stemplet. Men han ville bare rigtig gerne væk, fra der hvor han var.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/sh-52807_preview.jpg

Winnie blev kendt som en af Sidney Lees kærester, men hun er nu flyttet til Jylland og har stiftet familie. Foto: Thomas Laursen

Kæmpede

Kia fortæller også, at hun kan se, at den Sidney hun kendte, da de var kærester i 2012, var der ikke meget tilbage af i 2022.

– Det er jo ikke nogen hemmelighed, at han har kæmpet med både alkohol og stoffer, men de sidste par år, har jeg tænkt, at det var blevet meget.

Hun fortæller også, at han levede et meget hårdt liv, der nok har sat sit præg.

– Jeg tænker, at hans krop var under et pres. Måske har hans krop sagt fra lidt ala en stressreaktion.

Husker ham

Men selv om Kia fortæller, at han levede et hårdt liv, der var meget modsat hendes eget, så vil hun alligevel mindes Sidney Lee med gode minder.

– Han var meget sød, sjov og omsorgsfuld, fortæller hun blandt andet om ham.

– Men det var hårdt at se på, han kæmpede så meget for at komme væk fra sin rolle, for han var virkelig en god fyr.

Sponsoreret indhold