Kendte24. marts 2022

Shaun White er inviteret til Oscarshowet – men dropper Nina Dobrev

Når det ikoniske awardshow søndag nat dansk tid endelig sendes, så bliver det blandt andet med den nyligt pensionerede snowboarder Shaun White på den røde løber. Men kæresten lader han blive hjemme
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er for mange mennesker verden over nok en af årets allerstørste begivenheder, når Oscarshowet løber af stablen.

Det er da for de fleste stjerner i Hollywood da også en ganske stor ære, når der lander en indbydelse til festlighederne i postkassen.

Men trods den 35-årige nyligt pensionerede atlet Shaun White ikke ligefrem kan bryste sig af at have flere store filmroller på samvittigheden, så tikkede der alligevel en invitation ind, da han har fået æren af at skulle præsentere en af de mange priser i løbet af aftenen.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega543499_071.jpg
 Foto: MEGA

Foto: MEGA

Det skriver US Weekly, mens White selv i et interview med Extra fortæller, at han ser frem til begivenheden.

En begivenhed, hvor det havde givet god mening at se ham sammen med sin ”Vampire Diaries”-kæreste, Nina Dobrev, 33.

Men det bliver ikke tilfældet, afslører han:

– Det var meningen, at jeg skulle være rejst til Europa for at mødes med Nina, men så fik jeg mulighed for det her, lyder det indledende fra ham, inden han fortsætter:

– Så jeg var sådan; ”Hvad tænker du?”, og hun sagde bare, at; ”Hey, det er du nødt til at gøre”, fortæller han.

Dobrev selv er nemlig i øjeblikket i færd med at filme et nyt projekt, hvorfor hun altså ikke kan være hans date på den røde løber.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nina_dobrev_0.jpg
 Foto: MEGA

Desværre bliver der ingen Nina Dobrev at se på den røde løber søndag. Foto: MEGA

I stedet har den tidligere professionelle atlet valgt at invitere sin mor med.

– Hun er SÅ spændt! Jeg ville gerne have filmet hendes reaktion, men af en eller anden grund virkede lyden ikke. Men de ting hun sagde, de var helt fantastiske, lød det videre fra ham, mens han desuden kunne afsløre, at han hjælper sin mor med at finde den helt rette kjole til den store aften.

White og Dobrev har dannet par siden starten af 2020, og siden har de brugt det meste af deres tid sammen.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega695816_024.jpg
 Foto: MEGA

Det forelskede par på en ferie i august 2020. Foto: MEGA

Især på det seneste, efter White for alvor lagde sin sport på hylden, da han deltog i sin sidste konkurrence, Winter Games, i februar.

Hvilken pris snowboarden skal præsentere til showet, vides endnu ikke.

Sponsoreret indhold