Kendte24. februar 2025

Shaughna Phillips har tabt 36 kilo: Men afviser enhver brug af Ozempic

Den tidligere realitystjerne har skulle høre på, at hendes vægttab skyldes Ozempic. Nu slår hun tilbage mod kritikerne og forklarer den virkelige årsag bag vægttabet
Shaughna Phillips er gået fra en vægt på 97 kilo til 61 kilo. Det har fået mange til at beskylde realitystjernen for at bruge Ozempic. Nu svarer hun tilbage.
Shaughna Phillips er gået fra en vægt på 97 kilo til 61 kilo. Det har fået mange til at beskylde realitystjernen for at bruge Ozempic. Nu svarer hun tilbage.
 Foto: MEGA

LÆS OGSÅ: Afslører: "Bagedyst"-deltager er gravid

Da Shaughna Phillips, 30, i 2020 deltog i ”Love Island UK”, modtog hun både roser og kritik.

Hun lignede nemlig ikke den typiske deltager i ”Love Island UK”, da hun modsat deltagerne, som casterne har fundet i den britiske udgave, havde lidt mere sul på kroppen, end de andre toptunede fitnesskroppe.

At der for en gangs skyld blev vist en ”helt almindelig kvindekrop” i ”Love Island UK” var der mange, som var glade for, men der var også flere, som kritiserede Shaughna Phillips.

Fem år senere er der sket meget med realitystjernen.

Hun er nemlig gået fra en vægt på 97 kilo til 61 kilo.

Det har hun fortalt på Instagram af flere omgange.

Sidenhen er det væltet ind med kritikere, som er sikre på, at Phillips’ vægttab ”bare” skyldes Ozempic.

Og det er hun træt af at høre på, da der ligger et stort stykke arbejde bag.

Til Mirror slår hun derfor tilbage mod kritikerne.

- Jeg elsker mad for meget, og jeg ville være bange for alle bivirkningerne.

- Jeg har gjort det den sikre vej ved at finde en mad- og træningsplan, som virker. Intet lægemiddel, ingen gastrisk bypass, ingen hurtig løsning.

Efter vægttabet får Shaughna Phillips dog stadig kommentarer om vægten fra nogle af hendes 1,4 millioner følgere.

Denne gang er det dog den anden vej rundt, da flere ikke længere mener, at hun ”vejer for meget”, men derimod, at hun ”er for tynd”.

Heldigvis virker kritikken ikke til at gå hende på.

- Jeg vil bare gerne være så sund, som jeg kan være, så jeg kan være mor til Lucia i så lang tid som muligt.

Shaughna Phillips’ datter fylder to år til april.

Sponsoreret indhold