Kendte11. august 2023

Sexet mor: Rihanna lancerer undertøj til gravide

Den 35-årige sangstjerne udvider sin undertøjskollektion endnu en gang
Barbadian singer-songwriter, actress Rihanna attends the 95th Annual Academy Awards at the Dolby Theatre in Hollywood, California on March 12, 2023. (Photo by ANGELA WEISS / AFP)
Den succesfulde sangerinde er umiddelbart også selv storforbruger af det nye undertøj.
 Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Nu er det slut: Rihanna er færdig som administrerende direktør for Savage X Fenty

Det er ikke kun i musikbranchen, at succesen tilsmiler Rihanna. Barbados-sangerinden giver den nemlig også gas med sit Fenty-brand, som hun lancerede i 2017.

Og en del af firmaet, som har fået sin egen gren under navnet Savage X Fenty, der producerer undertøj, lader også til at være et hit.

Det hele begyndte med undertøj til kvinder - og i anledning af valentinsdag lancerede den garvede popstjerne sidste år da også sexet undertøj til mænd.

Men nu har den højgravide sangerinde fået endnu en idé, og undertøj til netop gravide er blevet en del af kollektionen.

Den nye linje indeholder blandt andet tre forskellige bh’er samt en t-shirt med teksten ”Make More Babies”.

Nyheden om Rihannas anden graviditet så dagens lys den 12. februar.

Her optrådte sangerinden til Super Bowl-finalens halftime-show, hvor hun var iført en rød heldragt, der sad ret så stramt og således afslørede en bule på maven.

Rihanna og rapperen A$AP Rocky, 34, har i forvejen sønnen RZA Athelston, som kunne fejre sin etårs fødselsdag i maj.

Det celebre par har endnu ikke afsløret kønnet på deres kommende vidunder, men efter at være blevet spottet købe lyserødt babytøj har rygterne lydt på, at ”Diamonds”-sangerindens spire i maven er en pige.

Sponsoreret indhold