
Foto: MEGA
Skuespilleren Lynn Cohen er død. Hun blev 86 år gammel.
Det skriver The Wrap, der har fået den triste nyhed bekræftet af en repræsentant for skuespilleren.
Lynn Cohen startede sin skuespilkarriere tilbage i 1983.
Hun har spillet med i en lang række skuespil, tv-serier og film, men det var først i 2000, at hun for alvor brød igennem.
Det var da hun fik rollen som Mirandas husholderske Magda i tv-serien "Sex and the City".
Artiklen fortsætter efter billedet

Foto: New Line Cinema
Lynn Cohen spillede overfor Cynthia Nixon i tv-serien "Sex and the City". (Foto: New Line Cinema)
De seneste år har hun spillet med i tv-serier som "Nurse Jackie", "Damages", "The Affair" og "The Marvelous Mrs. Maisel".
Lynn Cohen blev født i Kansas City tilbage i 1933.