Kendte3. maj 2022

Seriestjernen Kailia Posey er død

“Toddler & Tiaras”-stjernen er gået bort i en alder af 16 år. Det bekræfter hendes mor på Facebook.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kailia_ung.png
 Twitter

Det er ikke til at bære, når mennesker bliver taget fra os for tidligt.

Kailia Posey er gået bort. Og hun blev kun 16 år gammel.

Det bekræfter hendes mor i et opslag på Facebook.

– Jeg har ingen ord og ingen tanker. En smuk pige er væk, skriver moren Marcy Posey Gatterman og fortsætter.

– Vær søde at give os privatliv, mens vi sørger over tabet af Kaila. Min baby for evigt.

Der er endnu ikke blevet offentliggjort en dødsårsag.

Det skriver E! News.

Kailia Posey medvirkede i den populære serie “Toddlers & Tiaras”, hvor man følger familier, som tager deres børn til skønhedskonkurrencer.

Programmet blev produceret af TLC, og det kørte fra 2009 til 2016.

Kailia og familien medvirkede i programmet i 2012. Og heri fortæller moren, at var bare tre år gammel, da hun begyndte at deltage i konkurrencer.

– Hun er professionel, når hun rammer scenen. Hun vil sige, hun er nervøs, men så snart hun er på scenen, er hun som en professionel. Hun vil slå dig, hver gang, sagde moren i serien.

Måske kan det være, at Kailia virker noget bekendt, selv om du ikke har set programmet.

Et klip af hende fra showet endte nemlig med at blive en meget populær GIF på de sociale medier.

Sponsoreret indhold