Kendte9. marts 2017

Sendte dildo og penis-billede til kollega

Det gik helt over gevind for svensker, der var vild med kvindelig kollega
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dil.jpg
 Foto: All Over Press)
En flirt på arbejdspladsen og måske endda et forhold til en kollega kan være dejligt, hvis ellers begge parter er enige om at være tiltrukket af den anden. Men sådan var det ikke i Karlskrona Kommune, hvor en mand omkring 40 år kørte helt af sporet og nu er tiltalt for flere tilfælde af sexchikane mod en kvindelig kollega.
Det fortæller Blekinge Läns Tidning. Det begyndte ganske uskyldigt med, at manden sendte sin kollega dyre gaver som parfume og armbåndsure. Men kvinden er gift, og hun afviste mandens tilnærmelser. Men han lod sig ikke gå på af afvisningerne, men blev bare grovere. Snart sendte han en pakke til hende med en dildo og derefter mms'er med billeder af sin erigerede penis. Når kvinden spurgte, hvorfor han sendte penisbilleder, fnisede han bare. I et personalerum sneg han sig op bag kvinden og pressede sit underliv mod kvinden, og i en anden situation strammede han sine bukser og viste, at han havde erektion. - Det er jo helt tosset, hvilken indvirkning du har på mig. Det stod på det meste af et år, og andre kolleger bemærkede også mandens upassende optræden over for kvinden. Men først, da hun fortalte det til sin mand og sine chefer i efteråret 2016, skete der noget. Manden blev omplaceret, og hun har ikke set ham siden, men hun kigger stadig efter hans bil på parkeringspladsen, og når hun ser en bil i samme farve, bliver hun bange. Den liderlige mandsling blev i december sidste år politianmeldt af Karlskrona Kommune og er tiltalt for i fem tilfælde at have sex-krænket kollegaen. Han kan godt selv se, at han gik over stregen med penis-billedet og dildoen, men ud over det, synes han ikke, at han har optrådt forkert.

Sponsoreret indhold