Kendte9. november 2007

Selvmordsko

Et ægtepar fik ødelagt bryllupsrejsen, da en 300 kilo tung ko pludselig kom flyvede og smadrede deres bil
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/bizart/ko1-jpg.jpg

Man har hørt om hagl så store, at de kan smadre afgrøder og vinduer. Men har man hørt om en flyvende ko, der totalskader biler?

Hvor usandsynligt det end lyder, at et styks 300 kilo tungt kvæg pludselig kommer flyvende, skete det ikke desto mindre for ægteparret Charles jr. og Linda Everson, som var på ferie for at fejre deres etårs bryllupsdag.

De kom kørende i deres minivan, da Charles ud af øjenkrogen så koen, der hoppede ud fra en 60 meter høj klippe.

Koen landede på bilens kølerhjelm, og parret var kun få centimeter fra at blive dræbt. De blev kørt til det nærmeste hospital for at blive undersøgt, men mirakuløst slap de begge uden en skramme. Koen derimod måtte aflives på stedet.

En landmand havde et par dage forinden meldt koen savnet. Hvorfor koen var gået hjemmefra, og hvorfor den valgte at springe i afgrunden er fortsat et mysterium.

Sponsoreret indhold