Kendte25. september 2023

To selskaber er gået konkurs: Nu reagerer Ditte Julie

Ditte Julie Jensen reagerer nu på, at to af hendes selskaber er gået konkurs
Ditte Julie Jensen reagerer nu på, at to af hendes virksomheder er gået konkurs.
Ditte Julie Jensen reagerer nu på, at to af hendes virksomheder er gået konkurs.
 Foto: Dan Mariegaard

"Den Store Bagedyst"-darling Ditte Julie Jensen forlod i august direktørposterne i to sine selskaber, som Ekstra Bladet og Finans så mandag kunne fortælle er gået konkurs.

De to selskaber, der ifølge to dekreter i Statstidende er under konkursbehandling, er Kageimperiumet og Kageimperiumet Holding.

Nu reagerer Ditte Julie på konkursbegæringen, hvor hun afslører, at hun havde forberedt sig på begæringen, der blev afsagt fredag.

"I fredags blev der afsagt konkursdekret over mit ApS-selskab, Kageimperiumet ApS og dets holdingselskab. En konkurs, jeg har forberedt mig på, desværre, " skriver hun i et Instagram-opslag.

Hun fortæller, at forretningen gik godt året før coronavirussen ramte verden, og derfor blev der også investeret i udvikling af den.

Det var også private investeringer, der blev lavet, hvor hun købte drømmehuset til hende og børnene.

Oven i coronaen kom også krig, inflation og fødevarekrise, og det knuste Ditte Julies forretning.

"Jeg drømte og håbede inderligt, at jeg ville klare den, at om lidt vendte det, men det gjorde det ikke," skriver hun, hvor hun tilføjer, at hun følte et enormt ansvar over for sine medarbejdere, der var gået fra tre til 15.

Siden november og december 2022 har hun så stille og roligt lukket ned for forskellige dele af sin forretning, så hun stadig kunne se sig selv i spejlet og blive ved med at kæmpe til det sidste.

Og hun fortsætter også med at kæmpe i sin enkeltmandsvirksomhed, der lever videre, på trods af konkurserne i de to andre virksomheder.

Til sidst takker hun alle sine tidligere medarbejdere og konsulenter, der var ansat i virksomhederne.

"Tiden er kommet til at lukke helt ned for det kapital. Jeg er taknemmelig over al den læring, jeg kan tage med mig og taknemmelig over al den læring, jeg kan tage med mig," slutter hun opslaget af.

Sponsoreret indhold