Kendte14. december 2021

”Selling Sunset”-stjerne Maya Vander med hjerteskærende nyhed: Har mistet baby

Der var ikke mange uger til, Netflix-stjernen var ved termin med sit kommende tredje barn. Men under et kontroltjek ved lægen braste lykken på et splitsekund
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det var intet mindre end knusende nyheder, som den 39-årige realitystjerne Maya Vander, der er kendt for sin rolle i successerien ”Selling Sunset” på Netflix, fredag kunne dele med sine 1 million følgere på Instagram.

For hvad der ellers kunne have været lykkelige nyheder om, at hendes tredje barn havde meldt sin ankomst nogle uger for tidligt.

Det blev i stedet de mest tragiske som både hun og hendes fans kunne forestille sig.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/maya_vander.jpg
 Foto: MEGA

Maya Vander er kendt for sin deltagelse i realityserien "Selling Sunset" på Netflix. Foto: MEGA

- I går var den sværeste og hårdeste dag, jeg nogensinde har haft. Jeg har altid hørt om det, men jeg havde aldrig troet, at jeg ville ende med at være en del af statistikken, starter hun et længere opslag.

- I stedet for at bringe nyt liv til verden, så måtte jeg i stedet tage hjem fra hospitalet med en kasse fuld af minder. Jeg kunne ikke ønske det her for nogen anden. Det, der skulle have været et helt normalt kontroltjek blev i stedet et regulært mareridt, lyder det videre fra hende.

Artiklen fortsætter under opslaget

Der gik kun kort tid fra Vander havde delt de hjerteskærende nyheder til flere af hendes reality- og ejendomsmægler kollegaer havde kommenteret kondolencer.

- Maya, jeg er så ked af det på dine vegne. Jeg kan på ingen måde forestille mig, hvad du lige nu går igennem, men jeg er stolt på dine vegne over, at du deler det her, lyder det blandt andet fra Mayas chef, Brett Oppenheim, der sammen med sin tvillingebror, Jason ejer The Oppenheim Group.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/maya_vander_ny.png
 Foto: Netflix

Maya Vander gennemgår lige nu sit værste mareridt. Foto: Netflix

Også Chrishell Stause, Mary Fitzgerald og Heather Rae Young er blandt dem, der har sendt deres tanker mod Maya Vander og hendes lille familie.

Det var tilbage i slutningen af juli, realitystjernen kunne afsløre, at hun og manden ventede deres tredje barn. Mens seere af ”Selling Sunset” også fik glæden af hendes afsløring af den kommende lille ny for sine kollegaer i den nyeste sæson af Netlix-hittet.

- Vi er på den igen… Baby nummer tre vil være vores jule-/Chanukah-gave, skrev hun dengang på sine sociale medier.

Artiklen fortsætter under opslaget

Parrets lille baby var en søn, og han skulle have heddet Mason, fortæller hun. Hun har i forvejen datteren Elle på 19 måneder og sønnen Aiden på to år sammen med manden.

Sponsoreret indhold