Kendte27. januar 2020

Selena Gomez om Bieber: Offer for misbrug

I et nyt interview kommer Selena Gomez med en række hårde anklager mod eks'en Justin Bieber
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_10522869cp.jpg
 Foto: MEGA

I syv år havde de et turbulent on/off-forhold, og nu taler 27-årige Selena Gomez ud om tiden med Justin Bieber.

Og det er ikke lutter søde minder, hun har fra sin tid sammen med popidolet. Det afslører hun i et interview med NPR.

Under interviewet kommer hun og journalisten ind på, at hendes nye single "Lose You To Love Me" handler om eks'en Justin Bieber.

- Jeg er meget stolt af den (sangen, red.). Den har en anden betydning for mig nu, end da jeg skrev den. Jeg følte ikke, jeg fik en respektfuld afslutning, og det havde jeg accepteret, men jeg vidste, jeg havde brug for en måde at sige nogle ting, som jeg ville ønske, jeg havde sagt, fortæller hun.

- At sige farvel til Justin Bieber, som jeg går ud fra, du taler om?, lyder spørgsmålet så fra journalisten.

- Du blev nødt til at få navnet med, det forstår jeg, lyder svaret fra Gomez.

Og Gomez åbner yderligere op og fortæller om forholdet til Justin Bieber, som varede on/off mellem 2011 til 2018.

- Det er farligt at blive i offermentaliteten. Og jeg er ikke respektløs, men jeg føler, at jeg var offer for en slags misbrug...

- Mener du følelsesmæssig vold?, spørger journalisten.

- Ja, og jeg tror, det er er noget, som... som jeg har måtte finde en måde at forstå som voksen. Og jeg blev nødt til at forstå de valg, jeg traf. Så meget som jeg ikke vil bruge resten af mit liv på at tale om dette, så er jeg virkelig stolt af at sige, at jeg føler mig stærkere end nogensinde før, og jeg har fundet en måde at komme gennem det på den mest yndefulde måde, lyder det fra sangeren.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/mega140152_016.jpg
 Foto: MEGA

Selena Gomez og Justin Bieber fotograferet sammen tilbage i januar 2018. Foto: MEGA

Da Gomez og Bieber gik endeligt fra hinanden i 2018, fandt han hurtigt sammen med Hailey Baldwin, som han nu er gift med.

"Yummy"-stjernen har tidligere talt om sin turbulente fortid på sin Instagram. I september 2019 talte ham om, hvordan han tidligere "tog hårde stoffer", "misbrugte alle mine forhold", og at han var "respektløs over for kvinder".

Sponsoreret indhold