Kendte14. august 2020

Seere amok under populært DR-program "Alle mod 1"

Quiz-glade danskere er skuffede over DR-programmet ”Alle mod 1”. App’en, der giver seere mulighed for at quizze med, er nemlig gået ned
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20192020rs-dkindsamling_1.jpg
 (Foto: René Schütze)

Der er formentlig mange danskere, der havde glædet sig til at dyste mod en modig og klog dansker i det populære underholdningsprogram fredag aften.

I programmet er det muligt for danskerne at quizze med ved hjælp af en app. Men den virker tilsyneladende ikke efter hensigten fredag aften.

Selv om værten Mads Steffensen forsøger at berolige danskerne hjemme i stuerne med, at de arbejder på at løse problemet, så er det således alligevel ikke noget, der hjælper på humøret rundt omkring i det ganske land.

- Hver gang man prøver at logge ind, går den tilbage til denne side. Har korrekt kode. Programmet er nu halvvejs færdigt. FÅ DET NU FIXET, skriver en bruger på DR’s Facebook-side, mens en anden stemmer i:

- Hvis I så kunne få jeres lorte-app til at virke, ville det da være noget sjovere.

Flere af kommentarerne har samme ordlyd som ovenstående. Og mens sporet af vrede udbrud blot bliver længere og længere, forsøger den garvede tv-vært Mads Steffensen forgæves at få seerne til at falde til ro.

Sponsoreret indhold