Kendte27. oktober 2023

Seebach sælger luksusvilla

Halvandet år efter køb af strandvejsvilla sælger Nicolai Seebach den nu for monsterbeløb
Endnu en boliggevinst i millionklassen venter på den ældste Seebach-bror.
Endnu en boliggevinst i millionklassen venter på den ældste Seebach-bror.
 Foto: Thomas Laursen

Brødrene Seebachs hjerter banker lige så meget for boligspekulation som for musik.

Og nu sælger den ældste, 46-årige Nicolai Seebach, den villa på en lukket sidevej til Vedbæk Strandvej, som han købte for blot halvandet år siden.

Det er villaen med det flade tag i forgrunden af billedet, som Nicolai Seebach vil have 35 mio. kr. for. På byggegrunden mod vandet har en milliardær opført en kæmpevilla efter billedet er taget.
Det er villaen med det flade tag i forgrunden af billedet, som Nicolai Seebach vil have 35 mio. kr. for. På byggegrunden mod vandet har en milliardær opført en kæmpevilla efter billedet er taget.
 Foto: Jesper Sunesen

Nicolai Seebach tager sig som sædvanlig godt betalt. Prisen for den mere end 300 kvadratmeter store villa er nemlig astronomiske 35 mio. kr.

Rasmus Seebachs storebror betalte selv 27 mio. kr. for ejendommen, da han købte den i marts sidste år.

På papiret ligger der således en gevinst på otte millioner kroner og venter på at blive samlet op.

Men - der skal lige betales for håndværkere og byggematerialer, for Nicolai Seebach har sørget for, at funkisvillaen er blevet renoveret og gjort indflytningsklar.

Nicolai Seebachs nabo, energimilliardæren Morten Mathiesen, har også haft gang i håndværkerne.

Han har bygget en gigantisk villa med privat tennisbane direkte ned til Øresund - akkurat foran Nicolai Seebachs parcel. På grund af det skrånende terræn er der dog stadig en pæn bid Øresundsudsigt fra villaen, som Seebach nu sælger.

Det er langt fra første gang, Nicolai Seebach tjener penge på ejendomssalg.

Se mæglerens beskrivelse og billeder af Seebachs ejendom på Vedbæk Strandvej her.

Sponsoreret indhold