Kendte12. februar 2024

Sebastian Jessens søn i forfærdelig skiulykke

Skuespillerens søn er alvorligt til skade på familiens skiferie
Sebastian Jessen og hustruen Karin er forældre til sønnerne Hector og Wilhelm. 
Sebastian Jessen og hustruen Karin er forældre til sønnerne Hector og Wilhelm.
 Foto: GREGERS OVERVAD

LÆS OGSÅ: Sådan er det at spille sammen med lillebror Andreas

Skiferien blev en kort fornøjelse for Sebastian Jessen og familien.

De var knap nok landet på pisterne i Norge, da skuespillerens fire-årige søn Wilhelm kom alvorligt til skade.

Det fortæller Sebastian Jessen i et opslag på Instagram.

- Efter blot to timer på ski, sluttede skiferien for vores elskede Wilhelm. Begge skinnebens knogler i hans venstre ben, knækket midt over, lige over skistøvlen, og så endda på min vagt. Skyldfølelsen er næsten ikke til at bære, skriver han.

Den 37-årige skuespiller har delt et billede af ambulancereddere, der er i færd med at hjælpe den lille gut, hvor han forklarer, at familien nu er på vej hjem til Danmark, hvor der skal tages stilling til, hvorvidt Wilhelm skal opereres.

- Et sandt smertehelvede i snart 24 timer. Han er en fighter, en ægte viking, som den norske læge sagde. Uden tvivl det værste døgn i hans liv. I dag går turen hjem til DK og direkte på sygehus, hvor de skal tage stilling til, om gipsen kan klare det, eller om han skal under kniven.

Til opslaget vælter det ind med kommentarer, der ønsker Wilhelm god bedring.

Sebastian Jessen og hustruen Karin blev i 2019 forældre til Wilhelm. Derudover har de sønnen Hector, som kom til verden i 2014.

Se opslaget herunder:

Sponsoreret indhold