Annonce
Kendte5 timer siden (opd. 5 timer siden)

Sebastian Bull sletter opsigtsvækkende opslag efter bruddet med Asta: Deler ny rørende besked

Efter at have fortalt nyheden om bruddet med Asta Björk har Sebastian Bull slettet sit første opslag og lagt en ny besked op med private billeder og en kort julehilsen
Sebastian Bull og Asta Björk nåede at planlægge bryllup, før kærligheden bristede.
Sebastian Bull og Asta Björk nåede at planlægge bryllup, før kærligheden bristede.
 Foto: Hanne Juul
Annonce

LÆS OGSÅ: Begyndte som en forbudt forelskelse

Efter tidligere på ugen at have delt nyheden om bruddet med Asta Björk i et Instagram-opslag, har Sebastian Bull nu slettet beskeden fra sin profil.

I stedet har han lagt en ny opdatering op og denne gang uden at nævne sin tidligere forlovede med et ord.

Opslaget indeholder flere private billeder af skuespilleren selv og hans nærmeste. Man kan også se en lille videooptagelse fra bilen, hvor der er et svensk flag i forgrunden.

Og teksten er kort og personlig:

- Tak for alle jeres beskeder og den støtte og omsorg I har givet. Glædelig jul, lyder det til følgerne.

Det nye opslag kommer blot få dage efter, at Sebastian Bull først bekræftede bruddet med sin tidligere forlovede i det nu slettede opslag:

- Jeg vil gerne kort informere om at Asta og jeg ikke længere er sammen. Det er en svær tid, og jeg har brug for at passe på mig selv.

- Derfor beder jeg om ro, så jeg kan holde jul og være sammen med min familie i fred. Tak for forståelsen.

Annonce

Sebastian Bull og Asta Björk blev et af Danmarks mest omtalte kendispar, da de fandt sammen under "Vild med dans" i 2023. I februar 2024 afslørede de, at de var blevet kærester, og allerede i december samme år faldt Sebastian på knæ.

Parret havde store planer om et eventyrligt skovbryllup i 2026 med barfodsromantik, bryllupsplanlægger og gæster fra både Island og Danmark.

- Folk skal bare lige have tid til at lære hinanden at kende på kryds og tværs, og det gør man ikke, hvis man har travlt.

- Så det der med at have et par dage, det er meget fint, sagde Sebastian Bull så sent som i marts.

Men nu er drømmen bristet.

Annonce

Også Asta Björk har været ude med sin version af bruddet. I sit eget opslag, der fortsat ligger på Instragrem, skriver hun:

"Jeg var indtil for nyligt overbevist om at jeg havde fundet mit livs kærlighed. Det menneske der ville stå trofast ved min side igennem tykt og tyndt."

"Men jeg tog desværre fejl, for jeg fandt i stedet endnu en lektie om hvordan jeg bedre bør passe på mit hjerte."

"Seb og jeg er ikke længere sammen, og der vil ikke være yderligere kommentarer fra min side."

Annonce

Sponsoreret indhold