Kendte22. september 2023

Sebastian Bull afslører stort nyt inden "Vild med dans": Udgiver ny single

Fredag får Sebastian Bull debut på dansegulvet i "Vild med dans". Dansen med Asta Björk er dog langt fra det eneste som fylder i skuespillerens liv
Sebastian Bull har netop udgivet sin 3. single. Sangen "Når En Dansker Danser" kommer på gaden samme dag som han får debut på "Vild med dans".
Sebastian Bull har netop udgivet sin 3. single. Sangen "Når En Dansker Danser" kommer på gaden samme dag som han får debut på "Vild med dans".
 Foto: Martin Høien

Fredag den 22. september er en stor dag for skuespiller Sebastian Bull.

For ikke nok med at han træder ind på dansegulvet i 20. sæson af "Vild med dans" med Asta Björk, har han også særdeles travlt med andre ting.

En af de ting er selvfølgelig jobbet som skuespiller, men ved siden af dette gør Sebastian Bull sig også som sanger.

Og nu har han udgivet en splinterny single.

I dag er Sebastian Bulls 3. single nemlig kommet på gaden.

Sangen hedder "Når En Dansker Danser", og derfor passer titlen også særdeles godt til denne fredag, hvor han også sætter fut i skoene til "Vild med dans".

"Når En Dansker Danser" bliver beskrevet som en "hjertevarm popsang fyldt med bodegapoesi og en skøn blanding af god energi og samhørighed".

Følger man også et par af de nye "Vild med dans"-par på Instagram kan man ikke undgå at have set, at flere har delt netop sangen og musikvideoen på det sociale medie.

I en pressemeddelelse har Sebastian Bull også sat lidt ord på sangen.

- Jeg vil gerne vise Danmark, at man sagtens kan se hård ud og samtidig snakke om sine følelser.

Sponsoreret indhold