Sebastian Bull afslører: Med i Sommerdahl

Det kan ikke undre, hvis det er svært at finde tid til en romantisk kærestemiddag for tiden hjemme hos Sebastian Bull og Asta Björk.
Kalenderen er nemlig godt fyldt op hos begge parter.
Tidligere tirsdag kom det frem, at Asta Björk skal danse med 65-årige Jesper Asholt, men de mange træningssesioner op til og under ”Vild med dans” betyder ingenlunde, at Bull kommer til at ligge alene hjemme på sofaen.
Det forklarer han SE og HØR tirsdag aften i Imperial, hvor der er gallapremiere på filmen den danske film ”Hood”.
- Hun kommer heller ikke til at se alt for meget til mig. Jeg har gang i nogle gode tv-projekter. ”Sommerdahl” blandt andet, lyder det fra den 29-årige skuespiller.
Selv om der altså er meget på programmet, kan man dog godt regne med at se Sebastian Bull i dansestudiet, hvor han mødte Asta Björk i sin tid.
Fredag aften er ikke overraskende reserveret til at støtte kæresten, der ikke spås de største vinderchancer af bookmakerne.
- Så må mit arbejde komme efter det. Selvfølgelig, siger Sebastian Bull.
Björk og Bull mødte hinanden i 2023, da de blev matchet til at danse sammen i ”Vild med dans”.
Siden er det gået hurtigt i forholdet, hvor Bull allerede har været på knæ og friet til sin bedre halvdel, der ikke havde svært ved at takke ja til ægteskabs-spørgsmålet.