Kendte23. marts 2015

Seb har Downs syndrom – imponerer ALLE som model

Se billederne af skønne lille Seb her
Af af

Seb har Downs syndrom – imponerer ALLE som model



Historien om lille Seb White fra England er på én gang både forunderlig og fantastisk. For hans mor spåede ham ikke mange chancer i livet, da han var et par dage gammel. Men i dag er han en sprudlende syvårig knægt, der har masser af succes som model og charmerer alle på sin vej med sit lyse og legende sind.

Da Caroline White første gang holdt sin lille søn Seb i armene syv år tidligere, synedes alt dog langt mere gråt. Moderen vidste instinktivt, at noget var galt. Hun vidste ikke hvad, men der var ét eller andet.

LÆS OGSÅ: Se billederne: Modellen Tess skriver verdenshistorie

- Jeg følte ikke det der eufori, som du bør have. Det var i stedet en flad fornemmelse. Jeg ventede bare på, at lægerne ville fortælle mig, at der var noget galt. Men det gjorde de ikke, fortæller Caroline White i dag til det britiske medie Mirror.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/3752d19b2d8e4b58ace27da69b3ae2e1.jpg



Lille Seb som spædbarn (Foto: Privat)


- Han lignede ikke helt det, jeg havde forventet. Jeg blev ved med at tælle hans fingre og tæer, tilføjer moderen.

Et par dage efter fødslen blev lille Seb så undersøgt af en børnelæge. Der var alligevel noget med drengen: Han havde Downs syndrom, lød konklusionen fra børnelægen.

LÆS OGSÅ: Se billederne: Blev kaldt 'ko' - hun er hun verdensberømt

- Han talte om mit barn, men det føltes bare så fjernt. At han gav Seb det 'stempel', ændrede alt - det er så trist, at de to ord fik mig til at betragte mig søn på en anden måde, siger Caroline White, der frygtede fremtiden - hvordan ville det gå ham? Ville han få et værdigt liv? Ville han få et lykkeligt liv?

Caroline 'tudbrølede' med egne ord i flere dage - lige ind til hun indså, at hvis hun ikke kunne acceptere ham for den, han er, hvordan kunne hun så forlange, at samfundet ville?

I dag lever Seb så et helt almindeligt liv: Han spiller fodbold med vennerne, går i skole og elsker sine to søskende, Dominic og Polly over alt på jorden. Men der er én ting, der adskiller ham fra andre børn: Seb har nemlig stor succes som model, og han har blandt andet medvirket i kampagner for Marks & Spencer, JoJo Maman Bébé og Kinder - du kan se de skønne modelbilleder af Seb i bunden af denne artikel.

LÆS OGSÅ: Fik skudt sit ansigt i stykker: Nu er han model

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/bdbc81d90a26433bb046e8024aca5d78.jpg



Lille Seb som model i Mark & Spencer jule-kampagne (Foto: AOP)


Den første modelopgave kom, da Caroline så, at tøjfirmaet JoJo Maman Bébé søgte modeller med handicap, og Caroline besluttede, at hun oveni ville lægge billeder af hendes lille søn på andre store tøjmærkers Facebook-sider. Responsen var enorm.

- Et par uger senere ringede Marks & Spencer så for at høre, om Seb ville medvirke i en TV-kampagne, og jeg brød sammen i gråd. Ikke fordi han nu skulle være model, men fordi jeg nu virkeligt troede på, at folk med Downs syndrom også skulle være en del af det.

I dag modtager Caroline ofte breve og emails fra andre forældre til børn med Downs syndrom.

- Folk skriver til mig: "Jeg lå i min seng på en neonatal-afdeling, mit barn lå på intensivafdelingen, og jeg troede, at dette var jordens undergang. Men at se din søn har givet mig så meget håb for fremtiden", fortæller Caroline til Mirror.

Du kan se billeder af lille Seb her:

Sponsoreret indhold