Sean Connerys Aston Martin solgt for stort millionbeløb

Det kommer næppe bag på nogle, at den tidligere James Bond-skuespiller Sean Connery ejede en Aston Martin.
Men højst overraskende er det, at han først blev ejer af en af de mest ikoniske biler fra James Bond to år før hans død i 2020.
I 2018 købte Sean Connery den allerførste Aston Martin, der var med i en James Bond-film og senere blev synonym med agent 007.
Der er tale om modellen DB5 fra 1964, der optrådte i "Goldfinger", hvor Sean Connery selv indtog hovedrollen.
– Far talte ofte om at eje sin egen DB5, for ingen anden grund end at han elskede bilen, og jeg tror den repræsenterede noget i hans liv, der var unikt, fortalte skuespillerens søn Jason Connery.
Nu to år efter skuespillerens død er bilen blevet solgt på en auktion, skriver New York Post.

Og det har ikke været en billig omgang at eje James Bonds gamle bil.
Inden auktionen var den estimeret til at koste mellem 1,4 og 1,8 millioner dollars altså mellem 10,5 og 13,5 millioner kroner.
Men der var stor interesse for Sean Connerys gamle Aston Martin. Den blev nemlig solgt for over 18 millioner kroner.
Bilen var ifølge det amerikanske medie i fin stand, men da den tidligere James Bond-skuespiller købte bilen, var den sort. Bilen blev inden auktionen farvet i den originale grå farve, så den matchede den farve, James Bond kører i i "Goldfinger".