Kendte10. januar 2023

Se videoen: TikTok'eren Bryce Hall knalder sikkerhedsvagt en på skrinet

Den kendte amerikanske influencer er nu sigtet for vold
TikTok'eren Bryce Hall blev filmet, da han slog en sikkerhedsvagt i Vegas.
TikTok'eren Bryce Hall blev filmet, da han slog en sikkerhedsvagt i Vegas.
 Foto: Mark Von Holden/Invision/AP

Den amerikanske TikTok'er Bryce Hall er blevet sigtet for vold.

Det sker efter en episode foran en natklub i Las Vegas, hvor den 23-årige influencer knaldede en sikkerhedsvagt en på siden af hovedet.

Overfaldet blev filmet, og den unge TikTok'er kan nu se frem til, at det højst sandsynligt bliver en retslig affære for ham.

Det skriver TMZ, der er i besiddelse af videoen, som også kan ses længere nede i denne artikel.

Ifølge det amerikanske medie fandt episoden sted fredag foran natklubben XS.

I videoen kan man se en tydeligt frustreret Bryce Hall stå sammen med tre mænd omkring sig.

Få sekunder inde i videoen skubber han til sikkerhedsvagten, der er iført et gråt jakkesæt, og da sikkershedsvagten kigger væk et kort øjeblik, smækker TikTok'eren ham en på skrinet.

TMZ har været i kontakt med myndighederne, som bekræfter, at de blev tilkaldt til stedet.

De bekræfter endvidere, at de har sigtet Bryce Hall for to tilfælde af vold samt et tilfælde af ulovlig indtrængen.

Episoden skal nu ses i gennem af anklagemyndigheden, som skal vurdere, om de vil køre en sag mod TikTok'eren.

Ifølge det amerikanske medie slog Bryce Hall ud efter sikkerhedsvagten, fordi han og hans ven var blevet smidt ud af natklubben midt under en optræden af sangeren Calvin Harris.

De to kammerater var angiveligt blevet inviteret op i VIP-loungen under optræden, og her skal der været foregået et eller andet, som fik sikkerhedsvagter til at smide dem ud.

Det er uvist hvad.

Bryce Hall har endnu ikke kommenteret sagen.

Sponsoreret indhold