Kendte7. november 2022

Se videoen: Spice Girls sammen igen

Et ikonisk øjeblik udspillede sig, da Ginger Spice forleden rundede det skarpe hjørne. Og David Beckham fangede det hele på video
Spice Girls var i weekenden genforenet for en stund.
Spice Girls var i weekenden genforenet for en stund.
 Foto: Ritzau Scanpix

Utallige børn af 90’erne har stået og skrålet det ene Spice Girls-hit efter det andet ud på de små timer.

I weekenden skrålede Spice Girls selv med på deres udødelige hits, da der for en aften var dømt reunion i anledning af Geri Horners, måske bedre kendt som Ginger Spice, 50-års fødselsdag.

Og David Beckham fangede det ikoniske øjeblik med sin telefon, da Posh, Baby, Sporty og Ginger gav den gas på dansegulvet til ”Say You’ll Be There”. Nyd videoen herunder:

Den vakse iagttager har måske fået øje på, at det ikke var alle fem kryddersild, der var med til den runde fødselsdag.

For Mel B aka Scary Spice glimrede ved sit fravær.

Om hun ikke var inviteret eller blot forhindret i at deltage vides ikke, men noget kunne godt tyde på, at indbydelsen ikke var nået helt frem til det femte medlem.

For efter weekendens strabadser har Scary Spice postet et billede fra storhedstiden, hvor hun står sammen med Emma Bunton, Victoria Beckham og Melanie Chisholm.

Den eneste, som ikke er med på billedet, er Ginger Spice. Om det er en stor fuckfinger for ikke at være en del af weekendens fødselsdagsfejring, må være op til fortolkning …

Melanie B postede dette billede i sin story efter de fire øvrige medlemmer i weekenden hyggede sig uden hende til Geri Horners 50-års fødselsdag.
Melanie B postede dette billede i sin story efter de fire øvrige medlemmer i weekenden hyggede sig uden hende til Geri Horners 50-års fødselsdag.
 Foto: Instagram

Sponsoreret indhold