Kendte27. oktober 2014

Se videoen: Lille Bobbi er blot 19 måneder – og skønhedsdronning

Debat: Kan man være for ung til at være skønhedsdronning?
Af af
Lille Bobbi er kun 19 måneder gammel, men arbejder som skønhedsdronning
Lille Bobbi er kun 19 måneder gammel, men arbejder som skønhedsdronning
 Foto: Barcroft TV



Hun er kun 19 måneder gammel, men har allerede prøvet kræfter med store kjoler, hoftevrik og posering foran kameraet.

For lille Bobbi Boyden fra Colchester, Essex, er skønhedsdronning, og ifølge moren kan Bobbi ikke vente med at træde på scenen og 'ryste hofter og sende smækkys til publikum'.

- Hun elsker den opmærksomhed, hun får af at være på scenen, og hun skriger efter at komme derop. Nogle gange er jeg nødt til at holde hende tilbage, siger moren, 32-årige Stephanie Boyden.

Også Stephanie Boydens to andre piger på otte og ti år arbejder som skønhedsdronninger, og i alt har moren brugt i omegnen af 50.000 kroner på døtrenes kjoler og tilmeldinger til diverse shows.

- Én kjole kostede over 1.800 kroner, og hun havde den kun på to gange, før hun voksede ud af den - men jeg har ikke til hensigt at sænke mine udgifter, fastslår moren.

Skønhedskonkurrencer bliver mere og mere populære i blandt andet USA og England. Flere har dog kritiseret disse konkurrencer for at opfordre små børn til at leve op til idealer, som ifølge kritikerne ikke er sunde for børn.

Stephanie Boyden slår fast, at lille Bobbi elsker at være på scenen. 'Nogle gange skal jeg hive hende af scenen', som moren udtrykker det.

- Hun bærer parykker, kroner og fancy kjoler, men jeg giver hende hverken spray tan eller makeup på. Det venter jeg med, til hun bliver fem år. Nu har hun bare læbestift og neglelak på.

Og selvom Stephanie Boyden ved, at hun får kritik for dét, Bobbi laver, er hun overbevist om, at hun gør det rigtige for sin datter.

- Jeg kender nogle mennesker, der synes, det er uhensigtsmæssigt, men alle dommerne er blevet kontrolleret af politiet, og jeg ville aldrig putte hende i fare.

- Der er folk, der mener, at disse festpil og konkurrencer sexualiserer børn, men jeg kunne ikke være mere uenig.

- Det er præcis det samme som en dansekonkurrence, bortset fra at børnene her vinder kroner i stedet for medaljer til sidst.

Se videoen med Bobbi her:

You need a browser that can handle Iframes to be able to view this page.


Post by SE og HØR.

Sponsoreret indhold