KendteI går

Se videoen: Harry Styles fanget i hedt kys med mystisk kvinde

Den tidligere "One Direction"-stjerne havde hele aftenen kun øje for den mørkhårede skønhed, som han delte mundvand med, fortæller vidner
FILE - Harry Styles attends the premiere of "My Policeman" during the Toronto International Film Festival, Sept. 11, 2022, in Toronto. (Photo by Evan Agostini/Invision/AP, File)
Harry Styles fik kysset løs i weekenden.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

Det ser ud til, at Harry Styles har nydt livet på Glastonbury Festival de seneste dage.

I hvert fald blev den tidligere "One Direction"-stjerne i weekenden spottet i lidt hed nærkontakt med en mystisk kvinde.

De to blev således fanget midt i en kæmpe tungeslasker midt om natten.

Det skriver The Sun, der både har video og billedet af kysseriet.

Her kan man se den 31-årige sanger give den gas på dansegulvet, mens hans læber sidder noget nær limet fast til kvindens.

Se selv herunder:

Ifølge The Sun er videoen optaget i et VIP-område til festivalen.

Her ankom Harry Styles med sine venner omkring klokken 01.45 om natten, mens kvinden ankom kom efter.

Da hun ankom, kyssede hun sangeren på kinden, før de bevægede sig ud på dansegulvet og intensiverede kysseriet.

Et vidne fortæller det britiske medie, at den tidligere "One Direction"-stjerne kun havde øje for den mystiske kvinde, og at de to ikke var til at rive fra hinanden.

Kvinden er den første, Harry Styles er blevet spottet med siden hans brud med skuespillerinden Taylor Russel i maj sidste år.

Sponsoreret indhold