Kendte 18. maj

Se videoen: Boyband-stjerne håner Amber Heard

Den tidligere NSYNC-sanger Lance Bass gør grin med Johnny Depps ekskone på TikTok

Hvis Lance Bass ikke gider at være sanger længere, så kan han altid give skuespillet et skud.

Den tidligere NSYNC-stjerne ser da i hvert fald ud til at have en forkærlighed for drama.

Tirsdag delte 43-årige Lance Bass en video på TikTok, hvor han forsøgte at genskabe et omtalt øjeblik fra den famøse retssag mellem Johnny Depp og Amber Heard.

I det omtalte øjeblik er Amber Heard i vidnestolen og fortæller om en episode, hvor Johnny Depp angiveligt tæskede hende.

Artiklen fortsætter under billedet...

Johnny Depp foran retten før et af de tidligere retsmøder. Foto: MEGA

Der er dog efterfølgende gjort massivt grin med Amber Heards vidneudsagn, fordi hun rodede en smule rundt i detaljerne, da hun skulle genfortælle episoden.

For eksempel sagde hun først, at hun sad ved siden af Johnny Depp på sofaen, hvorefter hun to sekunder senere udtaler, at hun lå på gulvet på et beskidt gulvtæppe.

Vidneudsagnet er gået viralt på TikTok, hvor utallige brugere har delt det og forsøgte at gengive det på humoristiske måder.

Og det har den tidligere boyband-stjerne Lance Bass altså nu også gjort.

Det skriver Page Six, som nåede at gemme videoen, inden sangeren pludselig valgte at slette den igen.

Se videoen herunder (artiklen fortsætter under videoen):

Det er uvist, hvorfor Lance Bass slettede videoen igen, men mon ikke, det skyldtes, at den begyndte at få voldsom meget opmærksomhed.

Sangeren har i skrivende stund ikke udtalt sig i sagen.

Retssagen mellem Johnny Depp og Amber Heard fortsætter i dag, onsdag.

"Pirates of the Caribbean"-stjernen har sagsøgt sin ekskone, fordi han mener, hun har ødelagt hans karriere med en klumme i Washington Post tilbage i 2018.

I klummen kaldte Amber Heard sig for et offer for hustrumishandling. Hun nævnte dog ikke Depps navn.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Sponsoreret indhold