Kendte1. februar 2015

SE VIDEO: Bryder ud i glædestårer, da han hører sin døde hustrus stemme

Troede den var tabt for altid - mand fik slettet telefonsvarer-besked fra afdød hustru tilbage
Af af
Stan Beaton bryder ud i glædestårer, da han genhører sin hustrus stemme.
Stan Beaton bryder ud i glædestårer, da han genhører sin hustrus stemme.
 Foto: YouTube



Stan Beatons kone døde for ti år siden.

Men han havde et meget levende og højt elsket minde om sin afdøde hustru - den besked hun havde indtalt på deres telefonsvarer i deres hjem i det nordlige England.

Den ældre herre beholdt beskeden på telefonsvareren efter hustruens død og kunne på den måde hver dag høre hendes stemme, når han aflyttede svareren.

Men pludselig - uden forvarsel - slettede Stan Beatons telefonselskab, Virgin Media, den gamle besked på telefonsvareren.

Stan Beaton var fortvivlet over ikke længere at kunne høre sin afdøde hustrus stemme.

Da Virgin media blev bekendt med den uheldige sletning af den gamle besked, satte de ifølge BBC ti mand på opgaven med at gendanne beskeden.

Og som i alle gode historier lykkedes det at finde den gamle besked.

En af BBC's radioreportere kunne derfor for nylig afspille beskeden for den dybt rørte Stan Beaton, der græd af glæde over at genhøre sin hustrus stemme.

- Vidunderligt, vidunderligt, sagde Stan, da han hørte hustruens stemme.

Han er klar over, at han kan være en del af et pr-stunt for Virgin Media, men alligevel sender han en dybfølt tak til teleselskabet.

Se den rørende video, hvor Stan genhører sin hustrus stemme:

Sponsoreret indhold