Se traileren: Netflix med stjernespækket film om Eurovision

For første gang i 64 år blev der ikke afholdt Eurovision Song Contest, men det betyder ikke, at fans af glimmerfesten kommer til at leve uden et skud sangkonkurrence i år.
Netflix har nemlig udsendt det første glimt af en Eurovision-film, som kommer til at have Hollywood-stjernerne Will Ferrell og Rachel McAdams i hovedrollerne.
Artiklen fortsætter under billedet.
Filmen hedder "Eurovision Song Contest: The Story of Fire Saga" og handler om den islandske gruppe Fire Saga, som får opfyldt drømmen om at være med i den ikoniske sangkonkurrence.
I videoen, hvor Ferrell og McAdams fremfører sangen "Volcano Man", er der ikke sparret på gakkede kostumer, vild makeup og storladne omkvæd - præcis som det hører sig til i Eurovision Song Contest.
Filmen får premiere på Netflix den 26. juni.