Kendte25. september 2020

Se ringen: Lily Collins skal giftes

Skuespillerinden Lily Collins er blevet forlovet med sin instruktørkæreste Charlie McDowell
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega618355_001_1.jpg
 Foto: MEGA

Den 31-årige skuespillerinde og datter af musiker Phil Collins, Lily Collins, skal giftes.

Det afslører "Emily in Paris"-stjernen på sin Instagram fredag, hvor hun har delt adskillige billeder af sig selv og sin nyforlovede, Charlie McDowell.

- Jeg har ventet hele mit liv på dig, og jeg kan ikke vente med at bruge resten af vores liv sammen, skriver skuespillerinden til sit opslag.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Lily Collins' nye forlovede har også delt et billede af kvinden i sit liv, som "One I Love"-instruktøren skriver en lille, sød hyldest til.

- I en tid med usikkerhed og mørke har du oplyst mit liv. Jeg vil for altid sætte pris på mit eventyr med dig, skriver han til billedet af Lily, der stolt viser sin nye forlovelsesring frem.

Lily Collins og McDowell har været kærester siden 2019.

Hun har tidligere været kærester med Jamie Campbell Bower, Chris Evans og Zac Efron, mens McDowell blandt andre har været kærester med "Game of Thrones"-stjernen Emilia Clarke og skuespillerinden Rooney Mara.

Sponsoreret indhold